Loading

Modulet styring af udskriftsjob

Introduktion

Styring af udskriftsjob er det første modul, der vises, når printersoftwaren indlæses. Fra dette modul kan man styre alle aspekter af arbejdet med udskriftsjob og ligeledes mange af printerens funktioner. Tabellen "Jobkontrolpaneler" viser de nummererede områder, og resten af dette afsnit forklarer hvert område med flere detaljer.

Displayet for styring af udskriftsjob er opdelt i funktionsområder og statusområder. Funktionsområderne understøtter alle de nødvendige operatørinput til brug for betjening, vedligeholdelse og service af printeren. Statusområderne anvendes til at rapportere om billede- og printerstatus.

Styring af udskriftsjob

Komponenter i modulet styring af udskriftsjob

Tabel 1. Jobkontrolpaneler

Komponent

Funktion

1) Job og printer

status

Viser status og forløb af udskriftsjob.

2) Panel for printermeddelelser

Viser de sidste fire linjer af loggen - klik på linket "vis mere" for at se mere af loggen.

3) Blæksystemstatus

Ikonet for blæksystemstatus - klik for at se en rapport over blækstatus.

4) Kommandoværktøjslinje

venstre

Viser ikonerne for handlinger vedrørende udskriftsjob og styring af printeren.

5) Kommandoværktøjslinje højre

Viser ikoner for blæktemperatur, lampebetjening, start af udskriftsjob og udskrift af et dysetjek.

6) Liste over aktive job

Viser en liste over alle aktive udskriftsjob.

7) Jobplacering

Forhåndsvisning

Viser det valgte udskriftsjob med en forhåndsvisning af placeringen af det job i printeren

8) Arkiverede job

Viser en liste over alle arkiverede udskriftsjob (de bliver på listen, indtil de slettes).

9) Panel for joboplysninger og parametre.

Dette panel viser parametrene for det aktuelt valgte udskriftsjob, og det viser også ændringerne i parametrene for det pågældende job.

10) Fanerne på grænsefladen

Brug disse faner til at vælge de forskellige moduler på printerens brugergrænseflade.

11) Softwareversionsnummer og forløb af billedupload

Viser den aktuelt installerede version af printersoftwaren og den aktuelle tid.

Komponenter til jobstyring forklaret

1) Panel til job- og printerstatus

Jobstatuspanelet er i øverste venstre hjørne af displayet. Det viser oplysningerne om den aktuelle status af printeren eller jobaktiviteterne.

  • Printerstatus

  • Navnet på det job der aktuelt udskrives

  • Totalt antal eksemplarer, antal udskrevne eksemplarer og udskriftsforløbet

  • Forløbet af overtryk og antallet af overtryk, hvis der er mere end nul

Alle indkommende job går direkte ind på den aktive jobliste eller i jobkøen.

Når der vælges et job på listen, fremhæves det job, og joboplysningsområdet opdateres.

Joboplysningsområdet indeholder offsets, oplysninger om udskriftstilstand, antal eksemplarer og overtryk samt navnet på den anvendte ONYX-profil. Billedet, der skal udskrives, vises ligeledes.

Job kan flyttes op eller ned på listen, og de kan enten udskrives, sættes på hold, annulleres eller slettes.

2) Panel for printermeddelelser (eller log)

Printerstatuspanelet er i øverste højre hjørne af displayet. Det viser de sidste fire linjer af printerloggen, der indeholder printerfejl, advarsler og informationsmeddelelser. For at se mere af loggen skal man klikke på linket "vis mere", der åbner et nyt vindue, som giver mulighed for at rulle gennem loggen.

3) Blækstatus

Blæksystemstatus. Klik på ikonet for at åbne en statusdialog for blæksystemet, der viser blækrelaterede oplysninger. Dette omfatter for hver blækfarve: en udløbsdato, blæktypekode, blækposestatus, fyldningsstatus (om blækfyldningen er aktiv), samt om beholderen er fuld. Dialogen viser også den aktuelle printhovedtemperatur, meniskens vakuumniveau og rensetrykket.

4 & 5) Kommandoværktøjslinje

Værktøjslinjen indeholder ikoner, der giver mulighed for at interagere med printeren (ikonerne er opstillet i tabellen herunder i den rækkefølge, som de vises i på kommandoværktøjslinjen). Bemærk, at nogle af ikonerne har en afkrydset og en ikke-afkrydset tilstand med forskelligt udseende af ikonbilledet til at reflektere deres tilstand.

Kommandoværktøjslinje

Kommandoværktøjslinjens ikoner forklaret

Udskriv job

Denne kommando kan udføre følgende handlinger afhængigt af konteksten:

  • Aktivere et valgt inaktivt job ved at flytte det til den aktive liste.

  • Frigive et job på hold.

  • Frigive et job, der havde en fejl.

Have et job på hold

Kommandoen kan udføre følgende handlinger afhængigt af konteksten:

  • Sætte et aktivt job på hold.

  • Venter til printeren færdiggør et aktuelt udskriftsjob og sætter jobbet på hold.

Annuller job

Kommandoen kan udføre følgende handlinger afhængigt af konteksten:

  • Deaktivere et valgt, aktivt job ved at flytte det til den inaktive liste. Bemærk, at specielle udskrifter ikke vil flytte til den inaktive liste.

  • Annullerer et aktuelt udskriftsjob og flytter det til den inaktive liste. Bemærk, at det første klik annullerer udskrivningen, men vognen vil fortsætte med at foretage hærdningspassager, så blækket hærder korrekt. Et klik mere afslutter straks udskriftsjobbet.

Sletning af et job

Sletter et job fra printeren. Man kan dog ikke slette et job, der er i gang med at udskrive.

Aktivering af flatbed

Aktiverer eller deaktiverer udskriftskøen til flatbed. Dette skal vælges for at aktivere udskrift på flatbed, når printeren er bootet eller efter reset af printeren på grund af en fejl.

Indstillinger af flatbed

Et dialogvindue åbnes automatisk, når der kræves bekræftelse. Hvis det lukker, før man har valgt Bekræft, kan det genåbnes ved at klikke på denne knap.

Medieparametre

Indtast eller bekræft mediets tykkelse. Printeren vil automatisk justere vognens højde til at give den korrekte udskriftsafstand til den specificerede medietykkelse. Bekræftelse af medietykkelsen er kun påkrævet for det første eksemplar af et udskriftsjob, medmindre det ændres i løbet af udskrivningen. Hvis medietykkelsesværdien ændres under udskrivningen, kræves der bekræftelse, inden udskrivning af det næste eksemplar.

UV LED effektkontrol

Giver operatøren mulighed for at kontrollere effektoutputtet fra hver UV LED enhed for sig. For at forlænge lampens levetid anvendes den laveste indstilling, der giver tilstrækkelig hærdning til et givet medie.

Forkanten og bagkanten skal forstås som i vognens vandringsretning. For at aktivere eller deaktivere denne indstilling skal man se afsnittet Brugergrænseflade på indstillingssiden "Forbind lampens betjeninger". Når den er aktiveret, matcher denne funktion automatisk effekten fra den bagerste UV LED enhed, når effekten fra den forreste UV LED enhed ændres. Det er stadig muligt at justere effekten fra den forreste UV LED enhed for sig, når denne indstilling ikke er aktiveret.

Aktivering af rulle

Aktiverer eller deaktiverer rullemediets udskriftskø (det giver mulighed for at kontrollere medieparametrene, før jobbet faktisk udskrives). Rullemedieudskriftsjob udskrives ikke, medmindre dette ikon bliver valgt.

BEMÆRK

Rullemedieudskriftsjob kræver ikke brugerhandlinger for at starte udskriftsjobbet, når rullemodulet er startet (se Rullemediemanager under RMO). Hvis dette ikon vælges, og jobbets status ikke er på Hold, starter rullemediejob automatisk, når printeren modtager jobbet.

Rullemanager

Rullemanager giver operatøren mulighed for at ilægge og udtage medie og til at starte rullemodulet, så stramningen af rullemediet er indstillet, og rullen er klar til at blive udskrevet på.

Opret batch

I Drift i batchfunktion sendes individuelle udskriftsjob fra RIP’en til printeren, og bliver derefter kombineret til et batchjob til flatbed udskrivning. Der er to typer af job i batchfunktion: Sammensat og sorteret sætvis.

I en sammensat batch udskrives alle billeder på et enkelt stykke medie uden afbrydelse. Sammensat batchfunktion kan anvendes til effektivt at udskrive mere end tre datalag og/eller til at blande udskriftsformer i et batchjob.

En batch sorteret sætvis udskriver et sæt af individuelle udskriftsjob på individuelle stykker medie, og derefter gentager det antallet af kopier i sættet efter behov. Broen bevæger sig til parkeringspositionen mellem hvert udskriftsjob. Mediet skiftes, og medietykkelsen bekræftes. Man skal trykke på startknappen for at fortsætte udskriften af det næste eksemplar.

Se Kundeprogram bulletin 45 "Drift i batchfunktion" på vores webside https://dgs.cpp.canon for flere detaljer og eksempler.

Kontrol af blæktemperatur

Dette ikon styrer blækvarmeren og viser også blæktemperaturen. Knappens tilstand reflekterer status for blækvarmeren. Varmeren stopper efter to timers inaktivitet (tiden kan ændres til fire timer af en servicetekniker). Hvis blækvarmeren slukker, når timeoutperioden er udløbet, skifter knappen status til ikke-valgt.

Printhovederne skal være ved driftstemperatur (45°C), før et job bliver udskrevet.

BEMÆRK

Hvis denne knap blinker, angiver det en fejl. Klik på knappen for blækstatus for at kontrollere blæksystemet.

Bordets vakuum

Dette ikon styrer bordets vakuum og har samme funktion som bordets vakuumfodkontakt. Knappen reflekterer den aktuelle status af bordets vakuum. Der er et automatisk timeout, som vil afbryde bordets vakuum. Den faktiske tid er indstillet i indstillingsmodulet under Printer.

BEMÆRK

Når det først er afbrudt, kan vakuummet ikke tændes igen inden for ca. 5 sekunder.

Flyt broen

Flytter broen fra den parkerede position til midten af bordet.

Start

Dette ikon kan anvendes til at starte et flatbed udskriftsjob (samme funktion som den fysiske knap på bordet).

Dysetjek

Dette ikon sender et job til den aktive jobliste, som udskriver et dysetjekmønster. Dysetjekmønsteret bruges til at identificere dyseudfald, der kan forårsage striber og andre problemer med udskriftskvaliteten. Hvis man ikke ønsker det ved udgangspunktet, kan man placere dysetjekudskriften, hvor det ønskes. Det gøres ved at flytte den til det ønskede sted på det aktuelle medie i området for forhåndsvisning af jobplacering.

BEMÆRK

For oplysninger om brugen af dysetjek til fejlfinding af dyseudfald, se afsnittet vedligeholdelse af printhovedet i vedligeholdelsesafsnittet.

6) Liste over aktive udskriftsjob (Udskriftskø)

Listen over aktive udskriftsjob består af en liste over job, en oversigt med jobtælling ovenover og knapper til styring af jobrækkefølge til venstre. En oversigt med jobtælling viser det samlede antal af aktive job og antallet af job sat på hold. Knapperne til styring af jobrækkefølge kan anvendes til at ændre rækkefølgen af job i kø til udskrift. Den aktive jobliste har følgende funktioner:

  • Alle indkommende job fra ONYX workflowet går direkte ind på listen over aktive job.

  • Når et job er blevet udskrevet, flytter det automatisk fra den aktive til den inaktive jobliste.

  • Operatøren kan flytte job med træk og slip mellem den aktive og den inaktive jobliste (med undtagelse af job, der er ved at blive forberedt til udskrift).

  • Alle job lagres lokalt på printerens harddisk.

  • Når der vælges et job, fremhæves det job, og joboplysningsområdet opdateres.

  • Job kan flyttes op og ned på den aktive liste ved hjælp af knappen til venstre. Job kan enten udskrives, sættes på hold, annulleres eller slettes. Job, der slettes fra den aktive liste, flyttes til den inaktive liste.

  • Slettede job flyttes fra harddisken, og kan ikke længere tilgås (med undtagelse af specielle udskrifter, der ikke kan slettes).

  • Det job, der aktuelt udskrives, kan sættes på pause eller annulleres. Et annulleret job flytter fra den aktive til den inaktive udskriftsjobliste.

Styring af udseendet og indholdet af listen over udskriftsjob

Man kan styre rækkefølgen af kolonner på joblisten, bredden af hver kolonne og ligeledes hvilke kolonner der vises på displayet.

  1. Styre rækkefølgen af kolonner ved at trække kolonnens hoved til en anden position.

  2. Ændre bredden af kolonnen ved at klikke på den lodrette linje, der adskiller kolonnehovederne og trække mod venstre eller højre.

  3. Vælge hvilke kolonner der skal vises ved at højreklikke på et kolonnehoved og derefter klikke på et kolonnenavn for at tilføje eller fjerne det. Kolonner med afkrydsning vil blive vist på displayet og dem uden vil ikke blive vist.

BEMÆRK

Kolonner kan sættes tilbage til deres oprindelige udseende ved at højreklikke på et hvilken som helst kolonnehoved (navn) og vælge Reset til standard.

Denne kolonnestyring kan også anvendes på den inaktive liste over udskriftsjob (se 8) herunder og også til listen for job i batchfunktion (se afsnit 5, "Udskrivning i batchfunktion").

7) Forhåndsvisning af jobplacering

Forhåndsvisningen af bordplaceringen viser udskriftsplaceringen og en proportional visning af billedet i forhold til bordet. Zoomknappen i nederste, højre hjørne aktiverer et pop-op forhåndsvisningsvindue. Hvis der ikke er et forhåndsvisningsbillede, anvendes en hvid boks i den rette størrelse som pladsholder, og zoomknappen angives ikke.

Forhåndsvisningsbilledet kan positioneres ved at trække det rundt i vinduet (det opdaterer automatisk offsetfelterne).

Når et billede er uden for grænserne af det faktiske bordområde, markeres dette område i forhåndsvisningen af bordet med rødt.

Når et billede er uden for grænserne af beskæringsområdet, markeres dette område i forhåndsvisningen af bordet med gult.

Rullemedieudskriftsjob viser kun den midterste del af billedet, hvis det ikke passer i vinduet. De kan omplaceres ved at trække i vinduet.

8) Liste over inaktive udskriftsjob (Arkivliste)

Listen over inaktive udskriftsjob består af en tabel og en oversigt med jobtælling ovenover. Oversigten med jobtælling viser det samlede antal af inaktive job. Listen kan sorteres ved at klikke på den pågældende kolonneoverskrift. Ikonerne i første kolonne reflekterer jobtype og status. Det kan anvendes til at sortere listen. Størrelseskolonnen sorteres efter billedareal. Datokolonnen sorteres efter en samlet værdi af dato og tid. Den inaktive jobliste har følgende funktioner:

  • Operatøren kan flytte job med træk og slip mellem den aktive og den inaktive jobliste.

  • Kolonner kan styres som beskrevet for den aktive liste over udskriftsjob i punkt 6 herover.

  • Job slettet fra den inaktive liste slettes fra harddisken.

9) Panel for joboplysninger og parametre

Området med joboplysninger viser kun relevante jobparametre for det aktuelt valgte job. For eksempel vises overtrykfeltet ikke for rullemediejob. Nogle af parametrene kan modificeres.

Offsets

For at ændre parameterværdier klikkes der på feltet, og det frembringer et skærmtastatur, så man kan klikke på de ønskede tal. Man kan også anvende forhåndsvisning til at trække et billede til den ønskede position.

Udskriftsparametre

Viser oplysninger om det aktuelt valgte udskriftsjob:

  • Kopier - Brug musen til at øge eller mindske.

  • Udskriftsform - Udskriftsformer vælges i ONYX Thrive. Se "Udskriftsformer forklaret" herunder for yderligere detaljer om hver form.

  • Udskrivningsretning - To retninger og fremad og bagud som enkelt retning.

  • Overtryk - Hvis overtrykstælling er indstillet til større end 0 (nul), vil printeren udskrive billedet igen mange gange på det samme stykke medie.

Jobplacering

  • Oprindelse - Tillader valg af enten oprindelse A, oprindelse B, eller dobbelt oprindelse (det fås kun på modellerne XT)

  • Udskriftsmetode - Flatbed eller Rulle.

  • Spejlbillede - Giver mulighed for vending i vandret retning.

  • Trin og gentag - Vælg antallet af rækker og kolonner for at fastslå, hvor mange gange et billede gentages på et enkelt ark medie.

Udskriftsformer forklaret

  • High Key formen er den hurtigste udskriftsform i Arizona 1300-serien. Den passer bedst til produktionen af billeder karakteriseret af en lavere densitet og begrænset kontrast.

  • Ekspres formen giver hurtig udskrift, men billedkvaliteten afhænger af, at alle dyser udsender blæk. Den er bedst til billeder, der ikke har store områder med kompakt farve eller høj mætning.

  • Produktion formen tillader en lang række forskellige udskrivningsoutput. Som ved alle højhastighedsformer på enhver inkjetprinter er der ikke tilstrækkelig redundans til at frembringe fejlfrie billeder hele tiden på alle medier. Derfor kan det være nødvendigt at udskrive noget i formen Kvalitet.

  • Produktion hurtig formen er en mere kompakt udskrevet variant af formen Produktion. Den reducerer udskrivningstiden med ca. 25%, men det afhænger af tilstedeværelsen af Lys Cyan og Lys Magenta blækket klar til at arbejde. Det betyder, at denne form kun kan fås, når der anvendes den ekstra ottefarvers blækkonfiguration (CMYKcmWW/WV) Fås kun på Arizona 1380 modellen.

  • Kvalitet giver en fortræffelig billedkvalitet og er egnet til en lang række billedtyper og ser godt ud på de fleste medier.

  • Kvalitet-Densitet fordobler densiteten for baggrundsoplyste medier. For flatbed medier, som kan bukke og bevæge sig lidt på grund af varmen fra lamperne, giver denne form bedre billedregistrering end ved at lave et overtryk, fordi det sker i en enkelt passage med brogen.

  • Kvalitet-Lagdelt giver mulighed for at placere flere lag i et udskriftsjob. Det er nyttigst, når der udskrives med hvidt blæk (se afsnit 9 At arbejde med hvidt blæk og lak). Eventuelle ekstra lag skal konfigureres i softwaren ONYX. Fås ikke til modellen Arizona 1340.

    Bemærk: Når formen Kvalitet-Densitet eller Lagdelt anvendes, er der en rullemenu i Udskriftsjobmodulet, som giver mulighed for at vælge enten Kvalitet-Lagdelt eller Kvalitet-Densitet (menuen giver mulighed for at ændre konfigurationen i ONYX softwaren).

  • Kvalitet-Mat giver en mat finish til hele billedet. Dette er til hjælp på visse medier som FomeCore, GatorPlast eller Styrene, da et blankt billede har en tendens til at have en mat linje ved afslutningen af hvert udsnit af disse medier. Kvalitet-Mat løser dette problem. Denne form fås kun ved anvendelse af den ekstra ottefarvers blækkonfiguration (CMYKcmWW/WV), der omfatter Lys Cyan og Lys Magenta blæk.

    BEMÆRK

    Nogle udskriftsformer for Kvalitet kan også ombyttes i printerens brugergrænseflade. Hvis for eksempel formen Kvalitet er specificeret i det indsendte job, kan formerne Kvalitet-Mat eller Kvalitet-Densitet vælges i udskriftsjobmodulet i printerens brugergrænseflade. Det ændrer måden, jobbet vil udskrives på, uden at det skal genindsendes fra workflowet.

  • Fine Art anvendes, når detaljerne er vigtige, men hastigheden ikke betyder noget. Det er et godt valg, når billedet indeholder tekst eller fine detaljer, men også kompakte farver.

  • Høj definition giver en højere opløsning med flere detaljer end Fine Art, især med meget lille tekst eller fine linjer.

10) Faner for moduler på printergrænsefladen

Disse faner giver mulighed for at skifte mellem forskellige funktionsmoduler i printeren. Klik på en fane for at få vist skærmen knyttet til hvert af de tilgængelige moduler.

11) Softwareversionsnummer

Viser den aktuelt installerede version af printersoftwaren og den aktuelle tid.