Loading

Rengør matrixpladen

Introduktion

Printhovederne sidder i matrixpladen. Matrixpladen skal rengøres regelmæssigt.

Inden du begynder

Brug følgende til Colorado 1650:

  • Microflex-handsker til håndtering af blæk

  • Skumgummi og vatpinde

  • Rengøringsværktøj til matrixplade

  • Rengøringsvæske (rengørings-MB – methylbenzoat)

BEMÆRK
  • Se oplysninger om de foreskrevne vedligeholdelsesmaterialer i Liste med Colorado 1650-vedligeholdelsesmaterialer.

  • Denne vedligeholdelseshandling beskrives i en særskilt video om vedligeholdelsesproceduren. Klik her for at se den.

  • Du kan scanne følgende QR-kode og finde en oversigt over alle tilgængelige vedligeholdelsesvideoer.

FORSIGTIG
  • Bær de foreskrevne handsker, når der er mulighed for kontakt med blæk eller vedligeholdelsesmaterialer. Handsker skal altid gå op over ærmerne. Følg retningslinjerne fra sikkerhedsdatabladene (SDS) omhyggeligt for at garantere den maksimale sikkerhed.

VIGTIGT

Brug den foreskrevne rengøringsvæske. Brug ikke andre rengøringsmidler.

Fremgangsmåde

  1. Start vedligeholdelsesindgreb via operatørpanelet. Yderligere oplysninger findes i Start manuel vedligeholdelse eller Start regelmæssig vedligeholdelse.
  2. Bær handskerne godkendt til Colorado 1650.
  3. Tag et nyt og rent stykke skumgummi til rengøring af matrixpladen, og sæt det i rengøringsværktøjets holder.
  4. Tag rengøringsværktøjet til matrixpladen, gå til medieilægningssiden, og find vedligeholdelseslågen på venstre side.
  5. Åbn mediedækslet (1), og løft grebet til vedligeholdelseslågen i venstre side (2).
  6. Åbn vedligeholdelseslågen (3). En lampe tænder.
    VIGTIGT

    Brug ikke nogen ekstern lyskilde for at undgå hærdning af blækket og beskadigelse af printhovederne.

  7. Find matrixpladen i rummet.
  8. Anbring rengøringsværktøjet til matrixpladen op mod matrixpladen. Placer det korrekt med pilene ind imod en selv som vist.
  9. Tryk rengøringsværktøjet op mod matrixpladen.
    VIGTIGT

    Tryk, indtil du løfter meget let op i printhovedbeholderen. Hvis der trykkes for hårdt, beskadiges printhovederne og beholderen.

    1. Sørg for, at alle sider af værktøjet presses mod matrixpladen.

      Kun når man anbringer rengøringsværktøjet korrekt, høres et bip-bip-signal.

    2. Hold rengøringsværktøjet på plads i mindst 24 sekunder, til et langt bip-signal høres.
  10. Fjern rengøringsværktøjet til matrixpladen, og kontrollér aftrykket på skumgummiet for ansamling af blæk.

    Hvis der er synlig blækansamling mellem printhovederne, skal rengøringsindgrebet gentages fra trin 8 med et nyt stykke skumgummi. Se punkterne med røde cirkler på illustrationen.

    Hvis der kun er et let trykmærke at se på skumgummiet, kan rengøringsindgrebet fortsættes.

    Når densiteten af trykmærket ikke er ensartet på skumgummiet, udskiftes skumgummiet, og værktøjet anvendes igen.

    I dette eksempel ses det, at man har anvendt mere tryk i højre side af skumgummiet.

    Rengøringsindgrebet skal gentages fra trin 8 med et nyt stykke skumgummi.

    Når densiteten af trykmærket ikke er ensartet på skumgummiet, udskiftes skumgummiet, og værktøjet anvendes igen.

    I dette eksempel ses det, at man har anvendt mere tryk ved forenden af skumgummiet.

  11. Tag en Colorado 1650-godkendt vatpind.
  12. Rengør matrixpladen, indtil alt restblæk er væk (område angivet med rødt).
    VIGTIGT
    • Undgå at røre ved printhovedets dyseplader. Hvis du berører dysepladerne, kan du beskadige printhovedet.

    • Aftør kun med vatpinde i printerens retning (væk fra dig) for at minimere risikoen for at berøre dyserne. Rens aldrig den modsatte retning (mod dig).

    VIGTIGT
    • Sørg for at afslutte rengøringsproceduren inden for 5 minutter, når du bruger rengøringsvæske. Printeren skal udføre automatisk vedligeholdelse bagefter for at sikre, at rengøringsvæsken ikke beskadiger printhovederne.

    • Brug så mange vatpinde, som der er behov for.

  13. Fugt en ny vatpind med rengøringsvæsken rengørings-MB, og rengør pladen igen for at fjerne eventuelt resterende eller ikke-synligt blæk.
  14. Find det sorte beskyttelsesdæksel, og undersøg, om det er forurenet med blæk, mediestøv eller fibre.
  15. I tilfælde af forurening skal man tage en ny vatpind og rense det sorte beskyttelsesdæksel, især de dele der rager ud (område angivet med rødt).
  16. Kun hvis det er nødvendigt, skal man fugte en ny vatpind med rengøringsvæsken rengørings-MB og rengøre de forurenede dele af det sorte beskyttelsescover igen.
  17. Sørg for, at alt restblæk fjernes.
  18. Alle værktøjer fjernes fra maskinen, og handsker, skumgummi og vatpinde bortskaffes som kemisk affald i henhold til lokale bestemmelser.
  19. Luk den manuelle vedligeholdelseslåge og mediedækslet.
    VIGTIGT

    Sørg for, at alle dæksler er lukket korrekt for at forhindre, at der kommer hærdet blæk i systemet.

  20. På operatørpanelet trykkes der på [Udført] for at afslutte vedligeholdelsesindgrebet.