I WebTools Express kan man vælge at aktivere eller deaktivere [Rullen er tom: når der er indstillet et specifikt rullenummer].
Denne indstilling anvendes udelukkende til jobs, når der er valgt en specifik rulle. Når indstillingen er valgt, og der er valgt en specifik rulle, fortsætter printeren automatisk med at udskrive på en identisk rulle (størrelse og medietype), når den valgte rulle løber tør for medie. Hvis der ikke er en identisk rulle tilgængelig, standser jobbet, og printeren anmoder om at få ilagt nyt medie.
Når indstillingen er deaktiveret, og der er valgt en specifik rulle, anmoder printeren altid om at få ilagt nyt medie, når den valgte rulle løber tør for medie.