Loading

Oprettelse af en ekstern placering

Introduktion

Man kan oprette sine egne eksterne FTP, SMB, WebDAV,-placeringer med WebTools Express.

BEMÆRK

Der er flere detaljerede oplysninger om netværksindstillinger i vejledningen plotWAVE-colorWAVE Connectivity Manual for Windows.

Inden du begynder

BEMÆRK
  • Husk, at aktivere [SMB] -protokollen.

  • Husk, at aktivere [FTP] under [Konfiguration] - fanen [Tilslutning].

  • Sørg for, at URL-adressen til [WebDAV] ikke er blokeret.

  • Denne procedure forudsætter, at der logges på som systemadministrator.

Fremgangsmåde

  1. Vælg fanen [Konfiguration] - [Eksterne placeringer].
  2. Klik på [Opret ny] i øverste højre hjørne.
  3. Indtast et [Navn], der er genkendeligt for brugeren. Dette navn vises på brugerpanelet.
  4. Indtast en [Beskrivelse] af de anvendte indstillinger.
  5. Vælg [Type] for den eksterne placering: [FTP], [SMB] eller [WebDAV].
  6. Indtast en [Sti]. Stien til mappen eller URL-adressen til den eksterne placering.
    • For [FTP] skal du bruge syntaksen: hostname[/path] (eksempel: myhost/mydirectory/scantofile).

    • For [SMB] skal du bruge syntaksen: \\værtsnavn\sharenavn[\sti] (eksempel: \\minvært\mindeltemappe\scantilfil).

    • For [WebDAV] skal du bruge den fulde HTTP-URL (for eksempel: http://example.webdav.org:8080/repository/).

  7. For [WebDAV] skal du indstille [Brug proxy-indstillinger] til [Ja] eller [Nej].

    Brug proxyindstillinger, der er konfigureret til internetadgang. Det kan være nødvendigt at deaktivere denne indstilling, hvis du konfigurerer en placering på et lokalt netværk.

  8. Vælg under [Legitimationsoplysninger], om brugeren skal logge ind for at få adgang til den eksterne placering.
    • Vælg [Bed brugeren om at logge på via betjeningspanelet], når du vil have brugeren til at logge ind på brugerpanelet.

      Der står Log på brugerpanelet, når brugeren forsøger at få adgang til den eksterne placering.

    • Vælg [Brug legitimationsoplysningerne i det følgende til at logge på automatisk:] , når du vil konfigurere legitimationsoplysningerne her.

      Brugeren bliver ikke bedt om at logge på brugerpanelet ved forsøg på at få adgang til den eksterne placering.

  9. Hvis du har valgt [Brug legitimationsoplysningerne i det følgende til at logge på automatisk:] , skal du udfylde brugernavn og adgangskode.
    • [Brugernavn] giver adgang til den eksterne placering. Brugeren skal som minimum have læse- og skriveadgang til den eksterne placering. For SMB-destinationer skal formatet være som følger: Lokalt brugernavn: "IP-adresse\brugernavn" eller "værtsnavn\brugernavn". Domænebrugernavn: "domæne\brugernavn".

    • Indtast den [Adgangskode], der hører til brugernavnet.

  10. Vælg [Aktiverede funktioner]. Aktiver eller deaktiver adgang til den valgte placering for udskrifts- eller scanjob.
  11. Indstil [Gem metadata] til [Ja] eller [Nej].

    [Ja] betyder: En scanningsfil, der sendes til denne placering, vil blive ledsaget af en metadatafil, hvis der er angivet metadata. Navnet på metadatafilen er navnet på scanningsfilen efterfulgt af '.xml'. For eksempel vil scan001.pdf være ledsaget af en scan001.pdf.xml metadatafil.

    Metadataene kan bruges af et automatiseret workflow til at linke scanningsfilen til en bruger.

    BEMÆRK

    For at scanne til uniFLOW skal [Gem metadata] indstilles til [Ja].

  12. Klik på [OK] for at gemme den eksterne placering.
    BEMÆRK

    Systemet validerer den eksterne placering og giver en fejlmeddelelse, hvis valideringen mislykkes.

    I tilfælde af en fejl kan du klikke på "Gem" for at gemme den eksterne placering med fejlen eller klikke på "Skift" for at ændre indtastningerne.

Resultater

Den eksterne placering kan bruges via brugerpanelet og i WebTools Express.