Loading

Introduktion til mediehåndteringen

Mediehåndtering

Under udskrivning kan printeren hente ark fra alle bakker, der indeholder de påkrævede medier for det pågældende ark i jobbet. Du kan åbne enhver bakke, mens systemet kører, for at ilægge papir. Bakken åbnes så hurtigt som muligt uden at medføre papirstop. Hvis de påkrævede medier findes i andre bakker, fortsætter udskrivningen. Ellers stopper udskrivningen.

Ilægningsfunktion

Hvis du åbner og lukker en bakke, og skyderpositionen i bakken passer til den medietype, der tidligere er konfigureret for den pågældende bakke, antager systemet, at medietypen ikke er ændret. Ellers bliver du bedt om at angive en ny medietype for bakken.

Medietildeling via betjeningspanelet

Med betjeningspanelet kan du til enhver tid tildele en bestemt medietype til en bakke. Du kan vælge de medier, der skal tildeles, fra mediekataloget og fra de midlertidige medietyper. Når udskriftsjobbene kræver medier, der ikke findes i mediekataloget, bliver disse medier midlertidige medier i systemet.

Understøttede medietyper pr. papirbakke

Alle papirbakker, undtagen de interne bulkbakker 1 og 2, kan konfigureres efter behov.

De interne bulkbakker 1 og 2 understøtter kun A4, Letter og B5. Der er ingen sensor på disse bakker, der kan registrere konfigurationen. Når du åbner og lukker disse bulkbakker, antages det, at størrelsen ikke er ændret. For at ilægge en anden mediestørrelse skal bulkbakkerne justeres først.

Hvad er mediekataloget

Udskrivningssystemet anvender et centralt mediekatalog, hvorfra du kan vælge medie til job. [Mediekatalog] er en liste over foruddefinerede medier og medieindstillinger, som du kan definere i programmet Settings Editor på controlleren. Når indstillingen er aktiveret i Settings Editor, kan du også definere [Mediekatalog] i betjeningspanelet. Brugen af [Mediekatalog] er kun anbefalet, ikke obligatorisk.

Når du bruger mediekataloget, viser betjeningspanelet, printerdriverne og andre programmer den samme liste over foruddefinerede medier. Betjeningspanelet og printerdriveren henter og viser automatisk den seneste version af mediekataloget.

Hvad er et midlertidigt medie

Du kan også bruge mange andre medier, som ikke findes i mediekataloget. Disse medier fungerer som midlertidige medier. Du kan finde de midlertidige medier, der anvendes i øjeblikket, i afsnittet [Medier] i visningen [System]. Du kan desuden tildele et midlertidigt medie til en papirbakke.

Midlertidige medier forbliver tilgængelige på systemet, indtil:

  • Der ikke findes flere ventende job, som kræver denne medietype.

  • Der ikke er planlagt flere job, som kræver denne medietype.

  • Der ikke findes flere udskrevne job, som kræver denne medietype.

  • Der ikke findes flere DocBox job, som kræver denne medietype.

  • Medietypen ikke længere er tilgængelig i papirbakkerne.

Når du planlægger at bruge disse medier oftere, kan du tilføje disse midlertidige medier til mediekataloget: Tilføj midlertidige medier til mediekataloget.