Loading

Mediespecifik registrering

Om denne opgave

Når medieregistreringen for et specifikt medie ikke er optimal.

Du kan starte en mediespecifik registrering fra visningen Bakker eller fra mediekataloget. Først beskrives fremgangsmåden for medieregistreringen generelt.

BEMÆRK
  • Den mediespecifikke registrering overskriver tidligere udførte automatiske eller manuelle mediespecifikke registreringer.

  • Du kan ikke udføre en mediespecifik registrering for midlertidige medier. Du skal først føje det midlertidige medie til mediekataloget.

  • Du kan ikke udføre en automatisk justering for medier, der kun kan udskrives 1-sidet, da justeringsprocessen udskriver 2-sidede registreringsark. Eksempler på 1-sidet medier er faneark og transparente medier med papirbagside. Du skal udføre en manuel medieregistrering for disse medier.

  • Det anbefales at udføre medieregistreringen, når listen over [Planlagte job] er tom. Ellers kan udskrivningen af andre job påbegyndes under medieregistreringen.

BEMÆRK
  • Når mediet er større end 420 mm (16,5 tommer) i X-retningen (indføringsretningen) og/eller større end 297 mm (11,7 tommer) i Z-retningen (vinkelret på indføringsretningen), kan du stadig udføre mediespecifik registrering. De nødvendige oplysninger til den automatiske justering er inden for glaspladens område. Du skal kun indtaste den aktuelle arkstørrelse vha. manuel justering for dette medie. Scanneren kan ikke registrere den aktuelle arkstørrelse og antager, at arkstørrelsen er den nominelle.

Fremgangsmåde for medieregistrering

  1. Systemet udskriver et antal registreringsark.

  2. Scan det udskrevne registreringsark ét efter ét. Først forsiden, derefter bagsiden.

  3. Systemet beregner justeringsparametrene for registreringen.

  4. Systemet angiver de beregnede parametre som standardparametre for registreringen for dette specifikke medie.

Start en mediespecifik registrering vha. visningen Bakker

  1. Tryk på [Bakker] på kontrolpanelet for at åbne visningen Bakker.

  2. Vælg mediet, som du vil udføre en medieregistrering for.

  3. Tryk på [Optimer] -> [Registrering].

    Hvis mediet er større end 420 mm (16,5 tommer) i X-retningen (indføringsretningen), påmindes du om at indtaste den aktuelle arkstørrelse vha. den manuelle justering.

  4. Ved [Korrektion af forskydning/skævhed] skal du trykke på [Start].

    Når der er defineret en PIN-kode for vedligeholdelse i Settings Editor, vises et numerisk tastatur.

  5. Angiv PIN-koden for vedligeholdelse for at starte guiden.

  6. Tryk på [Næste].

Start en mediespecifik registrering fra mediekataloget

  1. Tryk på [System] -> [Medier] på kontrolpanelet for at åbne mediekataloget.

  2. Vælg mediet, som du vil udføre en medieregistrering for.

  3. Tryk på [Registrering].

    Hvis mediet er større end 420 mm (16,5 tommer) i X-retningen (indføringsretningen), påmindes du om at indtaste den aktuelle arkstørrelse vha. den manuelle justering.

  4. Vælg den indføringsretning, som du vil udføre medieregistrering for ([LEF-registrering] eller [SEF-registrering] )

  5. Ved [Korrektion af forskydning/skævhed] skal du trykke på [Start].

    Når der er defineret en PIN-kode for vedligeholdelse i Settings Editor, vises et numerisk tastatur.

  6. Angiv PIN-koden for vedligeholdelse for at starte guiden.

  7. Tryk på [Næste].