Når printeren leveres, er vakuumzonerne konfigureret til at understøtte enten almindelige metriske eller britiske mediestørrelser. Formålet med vakuumzonerne er at reducere opsætningstiden forud for udskrivningen ved at reducere behovet for at maskere det åbne område på vakuumbordet, når der udskrives på den mest almindelige mediestørrelse.
Arizona 2200 Series GT har fem kontrolventiler, som fastlægger de aktive zoner, når bordets vakuumpumpe er tændt. Området zone 1 er altid aktivt, og de fem ventiler kontrollerer zonerne 2 til 6.
I det følgende vises stederne og mediestørrelserne forbundet med de fabriksindstillede metriske vakuumzoner. Navnet på zonen angiver hvilket vakuumgreb, der styrer den zone (med undtagelse af 1 fordi den zone altid er tændt).
Den metriske konfiguration er designet, så zone 6 kan rekonfigureres af en servicetekniker fra 2,5 m x 1,25 m arealstørrelse til 4'x8'.