Loading

Vedligeholdelsesopgaver

Introduktion

Regelmæssig vedligeholdelse er meget vigtig for at sikre den bedste billedkvalitet fra printeren. For at hjælpe til med at huske og fastholde den korrekte plan, giver modulet Vedligeholdelsesopgaver en liste over de vigtige opgaver, der skal udføres, samt angiver hvornår de skal udføres. Efter at man har udført hver opgave, klikkes der på knappen Færdig, og printeren registrerer, at opgaven blev gennemført, og beregner derefter hvornår den skal udføres næste gang. På det tidspunkt vil man få en påmindelse om, at den pågældende vedligeholdelsesopgave er forestående. Det er muligt at udskyde en opgave i kortere tid, men printeren vil jævnligt minde om det med en meddelelse, indtil opgaven bliver udført. Selvom man kan vælge Færdig eller Udskyd, også hvis opgaven ikke er gjort, kan det bedst betale sig at følge den anbefalede plan. Hvis man ikke følger vedligeholdelsesplanen, vil billedkvaliteten falde, og frekvensen for skift af printhoved og omkostningerne vil stige.

BEMÆRK

Hvis man ikke har foretaget den daglige vedligeholdelse af printhovedet, vises en dialogboks med en anmodning om at udføre eller udskyde denne opgave. Hvis man vælger at udføre vedligeholdelse af printhovedet, vil skærmen for regelmæssig vedligeholdelse fremkomme, og blæktemperaturen vises. Når blækket har nået udsendelsestemperaturen, kan man udføre vedligeholdelse af printhovedet.

Vigtigheden af vedligeholdelse af printhovedet

Daglig vedligeholdelse af printhovedet samt løbende pasning og rengøring af printeren er vigtigt for god billedkvalitet.

  • Ukorrekt og uregelmæssig vedligeholde af printhovedet er en af de primære årsager til for tidlige printhovedfejl.

  • Ukorrekt vedligeholdelse af printhovedet medfører striber og reduceret billedkvalitet.

  • Vær opmærksom på forholdene i arbejdspladsens miljø som beskrevet i Vejledning til forberedelse af installationsstedet

  • Brug de rengøringsmetoder og vedligeholdelsesplanen, som er dokumenteret i denne brugerhåndbog, på plakaten med Pasning og brug samt i videoen om vedligeholdelse af printhovedet (man kan downloade plakaten og videoen fra kundeservicewebsiden: https://graphiplaza.cpp.canon.

Illustration