Loading

Indstillinger for farvestyring og jobafsendelse

Måden, De kan sende et udskriftsjob til printeren på, definerer i de fleste tilfælde dokumentets filtype. Hvis De bruger en printerdriver, ændres den oprindelige filtype af driveren til en standardfiltype.

Printeren kontrollerer dokumentets filtype og tilføjer på basis af denne indstillingen for standardfarvestyring i Océ Express WebTools, hvis der ikke er en jobseddel, eller hvis jobsedlen ikke indeholder en indstilling for farvestyring.

Filtypen ændres ikke, hvis der anvendes FTP, LPR, Océ Publisher Select eller Océ Publisher Express til at sende et job til printeren. Filen sendes til printeren på den måde, den blev gemt på i programmet, der blev anvendt til at oprette eller redigere filen. Hvis der ikke er en integreret farveprofil i dokumentet, kontrollerer printeren dokumentets filtype, og afhængigt af denne anvendes standardindstillingerne for farvestyring i Océ Express WebTools.

Hvis De ønsker at bruge den integrerede farveprofil til Deres udskriftsjob, f.eks. en integreret profil oprettet med Adobe® Illustrator, har De to valgmuligheder. Océ Wide format Printer Driver 2 for Microsoft® Windows® kan anvendes. Her kan det angives, at programmets indstillinger for farveindstilling skal anvendes. Jobbet kan også sendes via FTP, LPR, Océ Publisher Select (vælg "Dokumentets farveatmosfære") eller Océ Publisher Express. Hvis styreenheden genkender den integrerede farveprofil, anvendes den. Hvis den integrerede farveprofil ikke genkendes, anvender styreenheden standardfarveindstillingerne, som styres af Océ Express WebTools.

Tabellen nedenfor giver et overblik over relationen mellem jobafsendelsesmetoden, filtypen og indstillinger for farvejustering

Jobafsendelsesmetode

Filtype

Farvestyring, indstillinger

Océ Wide format Printer Driver 2 for Microsoft® Windows®

Driveren konverterer alle filer til HP-GL/2

De kan vælge farveindstillinger i:

  • Printerdriveren.

  • Océ Express WebTools ved at vælge printernes standard i driverindstillingerne.

  • Programmet ved at vælge indstillingen [Ingen, styres af programmet] i driveren

LPR

FTP

Océ Publisher Select

Océ Publisher Express

Dokumenterne sendes til printeren uden konvertering til en anden filtype.

Styreenheden genkender følgende filtyper.

  • HP-GL - .hp, .hpg, .hpgl

  • HP-GL/2 - .hp2

  • HP RTL - .rtl

  • CALS - .cls, .cal

  • NIRS - .nir, .nif

  • CalComp - .cc, .906, .907, .951, .crf, .pci

  • Edmics (C4) - .c4

  • TIFF - .tif

  • PostScript 3 - .ps (licensed)

  • PDF - .pdf (licensed)

  • JPEG - .jpg, .jpeg

Afhængigt af jobbets filtype, anvendes standardindstillingerne for en af de fire filtypestier i Océ Express WebTools, når der ikke findes en integreret farveprofil i filen. Brug Océ Express WebTools til at justere farveindstillingerne til udskriftsjobbet.