Når der udskrives på rullemedie, kan der være forskelle i mængden af medie fremført under hvert udskriftsudsnit. Det benævnes medieskridtning. Det kan medføre striber i form af enten mørke linjer eller hvide mellemrum. Figuren herunder illustrerer disse striber.
A) Underskridtning kan resultere i mørke linjer, hvor mediet ikke er ført langt nok frem og placeringen af et udsnit overlapper det foregående udsnit. Det kræver en højere korrigeringsfaktor.
B) Overskridtning kan resultere i hvide mellemrum, hvor placeringen af et udsnit er forskubbet en væsentlig afstand fra det foregående udsnit. Dette kræver en lavere korrigeringsfaktor.
C) Perfekt skridt, hvor mediet fremføres korrekt. Dette kræver ingen ændring.
Skridtkorrigeringsfaktoren for mediet giver operatøren mulighed for af finindstille skridtningen og optimere udskriftskvaliteten.
Det er kun nødvendigt, når disse specielle striber forekommer. Hvis man ikke ser nogen striber på billederne, er der ikke behov for at ændre værdien fra standardindstillingen på 50.
Det er meget vigtigt at ilægge mediet, så mediekanten på forsynings- og optagningsrullerne flugter inden for 1 mm.
Brug af skridtkorrigeringsfaktoren for mediet: I menuen 'rullemediemanager' kan man vælge feltet skridtkorrigering og indtaste en værdi mellem 0 og 100. Standardværdien er 50. Man kan indtaste en lavere værdi for at korrigere for hvide mellemrum eller hæve værdien for at korrigere for mørke linjer.