Loading

Ilægning af medie

Introduktion

Dette afsnit giver detaljer om følgende handlinger, der forbindes med ilægning af medie:

  • A) Ilægning af medieforsyningsrullen på medieakslen

  • B) Ilægning af den tomme medieoptagningskerne på medieakslen

  • C) Ilægning af medie - standardmetode

  • D) Ilægning af medie - alternativ metode

Mediefødningsretning

Mediefødningsretning

Først skal det bestemmes, om man har behov for medierullen med udskriftsiden ud eller ind. "Udskriftsside ud" betyder, at mediet ruller ud fra bunden af forsyningsakslen. "Udskriftsside ind" betyder, at mediet ruller ud fra toppen af akslen (se diagrammet herunder). Dette giver mulighed for at udskrive på bagsiden af det medie.

Inden du begynder

FORSIGTIG

Løft af en medierulle gøres altid ved hjælp af et eksternt løfteværktøj.

Løft af medier (f.eks. stive) skal gøres ved hjælp af et eksternt løfteværktøj eller af mindst to personer.

Det er meget vigtigt, at mediet er rullet korrekt på kernen, når det ankommer fra producenten. Mediet skal oprulles lige, stramt og jævnt fra den ene ende til den anden. Hvis man har en rulle, der ikke er jævn, skal man, før rullen ilægges, holde den lodret og forsigtigt og jævnt lade den ene ende falde til gulvet og derefter banke let mod gulvet nogIe gange. Hvis der er maste kanter, skal man rulle ud og kassere det maste område eller skære den maste ende af rullen væk. Hvis det ikke er muligt at reparere, må den ikke anvendes.

BEMÆRK

Hvis mediet er blevet opbevaret på siden og har en udtalt flad side, må det ikke anvendes, da det ikke vil kunne fremføres jævnt.

Krævede værktøjer

5 mm sekskantnøgle (leveret med rullemediet)

Ilæg medieforsyningsrullen, og placer en optagningsaksel

Fremgangsmåde

  1. Placer en tom medieaksel på en passende flad overflade, som vist, så den 5 mm sekskantnøgle indsættes i højre side af akslen for at låse eller frigøre kernelåsene.
    Frigør medieakslens kernelåse
  2. Drej mod uret med den medfølgende 5 mm sekskantnøgle (1) for at frigøre medieakslens kernelåse (2).
  3. Lad en ny medierulle glide på forsyningsakslen.
  4. Centrer rullen nogenlunde på akslen, og sæt derefter akslen på printerens forsyningsposition (bunden). Indsæt en ende af akslen ad gangen.
    BEMÆRK

    Indsæt akslen med kernelåsen og koblingsenden i højre side af printeren.

  5. Centrer mediet nøjagtigt ved hjælp ef den medfølgende lineal. Mediet skal centreres inden for 1 mm på linealen.
    Lineal til centrering af medie
    BEMÆRK

    Den medfølgende lineal har både metriske (millimeter) og britisk standard (inches) skalaer. Når en medierulle er centreret på akslen, og linealen er placeret som vist på billedet, vil værdien på linealens skala passe med bredden af rullen.

  6. Lås forsyningsmedieakslens kernelåse ved at dreje 5 mm sekskantnøglen med uret.
  7. Kontrollér, at mediet stadig er centreret, da låsning af kernen kan få rullen til at forskubbe sig (det vil som regel dreje sig om 1 til 2 millimeter til højre).

    Dernæst: Ilæg en tom kerne, og installer den i optagningspositionen

  8. Placer en tom medieaksel på et passende arbejdsbord, og lås medieakslens låse op med 5 mm sekskantnøglen.
  9. Lad en tom mediekerne, som er mindst lige så lang som forsyningsmediets bredde, glide på optagningsakslen.
  10. Centrer kernen nogenlunde, og indsæt derefter akslen i optagningspositionen (top) på RMO-enheden.
    BEMÆRK

    Sørg for, at kernelåsen og koblingsenden af akslen er i højre side af printeren.

  11. Lås optagningsmedieakslens kernelåse med 5 sekskantnøglen.