Loading

Opret punktdata i Photoshop

Introduktion

Dette afsnit forklarer hvorledes billeder inkl. punktdata klargøres med rasterbaserede billedredigeringsprogrammer som for eksempel Adobe Photoshop®. For at kunne udskrive med hvidt blæk eller lak, skal der findes en ONYX-profil (mediemodel), der er korrekt konfigureret til brug af punktdata. For at tilføje farvede punktdata til billedet i PhotoShop, er det nødvendigt at skabe et lag inde i billedet som en ny punktkanal. Det er muligt at have mere end et punktelement i et billede, men hvert element skal være på samme punktkanal og derfor have samme ugennemsigtighedsniveau, ellers vil ONYX Thrive behandle det gemte dokument som en separationsfil. Da Arizona-printere med hvidt blæk eller lak understøtter to punktkanaler, kan der oprettes en punktkanal til Spot 1-data og en anden til Spot 2-data. CMYK er den foretrukne billedindstilling, da de handlinger, der kræves til oprettelse af punktdata, er enklere end dem til RGB.

BEMÆRK

Der kan anvendes andre rasterbaserede billederedigeringsprogrammer end Photoshop, bare applikationen har evnen til at oprette punktkanaler.

Formål

Hvis brugeren har et rasterbaseret billede og har behov for, at udvalgte områder af dette billede ses hvide, når mediet ikke er hvidt eller gennemsigtigt, kan der klargøres en punktkanal for de hvide data i Photoshop.

Om denne opgave

Det første trin i arbejdsgangen med hvidt blæk eller lak er at klargøre kildebilleder til brug af en punktkanal med blæk. Punktdata skal være designet helt på en separat kanal (enten som punktkanallag eller som en brugertilpasset punktfarve) for at blive genkendt af ONYX RIP. Det navn, der tildeles dette punktkanallag eller brugertilpassede punktfarve, skal være Spot 1 eller Spot 2, og dette er den vigtigste del af filforberedelsen. Denne navngivne kanal lader RIP-køen bestemme, at data i kildebilledet skal ud i punktkanalen. Under klargøringen af filen kan kun brugeren definere, hvad der ønskes udskrevet med "hvidt blæk" eller "lak" som en del af designet, og kun brugeren kan tildele farven, som beskrevet i dette dokument. Med brug det grafiske applikationsprogram kan punktdata være enkel eller kompleks og kan gå fra vektorformer og tekst til halvtonede bitmap-billeder.

Nyt punktkanallag

Brug følgende trin til at oprette et nyt punktkanallag:

Fremgangsmåde

  1. Åbn den ønskede fil i Photoshop (hvis filen er i RGB-tilstand konverteres den til CMYK-tilstand).
  2. Brug det ønskede valgværktøj (f.eks. tryllestaven) til at vælge de områder på billedet, der skal udskrives med hvidt blæk.
    BEMÆRK

    Billedfilen, der er brugt her, er kun ment som et eksempel. For at opnå de bedste resultater, når der arbejdes med tekst, anbefaler vi, at der anvendes et vektorbaseret program som for eksempel Abobe Illustrator.

  3. I PhotoShop skal der sørges for, at kanalfanen er synlig (under vinduesmenuen klikkes der på Kanaler for at se panelet).
  4. Klik på pilen på fanen Kanaler for at se menuen Kanaler.
  5. Vælg Ny punktkanal fra menuen Kanaler for at åbne dialogen Tilføj punktkanal.
    Tilføj punktkanal
  6. I dialogboksen Tilføj punktkanal indtastes følgende oplysninger:
    • Navn – Indtast navnet “Spot 1” eller "Spot 2". Dette navn er specifikt reserveret i RIP-køen til denne type arbejdsgang, hvis der anvendes andre navne, kræves der flere trin for at få Rip-softwaren til at håndtere punktoplysningerne.

      Bemærk: Vedrørende oplysninger om hvorledes der kan anvendes andre navne end Spot 1 og Spot 2, henvises der til afsnittet "Sådan navngives punktdata".

    • Ugennemsigtighed – Indstil ugennemsigtigheden til 10%

    • Rediger kanalen FARVE ved at dobbeltklikke på farvekortet. Indstil punktfarven i PhotoShop til en farve, der er lig punktblækket i printeren. Da hvidt kan være svært at skelne, kan denne FARVE være enhver værdi, der hjælper med at se designet bedre.

    Vælg Punktfarve
    Ændr Punktfarve
  7. Klik OK for at gemme ændringerne og lukke dialogboksen Tilføj punktkanal.
  8. Der kan oprettes et overlag på samme måde ved at vælge hele arbejdsområdet (Vælg alt), hvorefter punktkanalen kan tilføjes, som beskrevet herover. Nedenstående eksempel viser, hvordan arbejdsområdet kommer til at se ud med 50% og 100% floodfill. Hvis der er behov for at se billedet af redigeringsgrunde, lukkes der bare for visningen af punktkanalen.
    Flood 50 PSD
    Flood 100 PSD
  9. I visse tilfælde er det nemmere at vælge det område, hvor der ikke ønskes nogen form for hvidt blæk-data, og herefter vælge invertering.
    Vælg
    Vælg inverter
  10. Det er også muligt at redigere punktkanalen, på samme måde som de andre data redigeres i et PhotoShop-dokument, med brug af værktøj som for eksempel viskelæderet.
  11. Gem billedet enten som en TIFF- eller PSD-fil (se punkterne herunder for at bestemme det bedste format).
    Gem med Punktindstilling
    • Hvis denne fil skal bruges til et vektorbaseret program som for eksempel Illustrator, gemmes den som en .PSD-fil, så alle kanaloplysningerne overføres. Den hvide punktfarve udskrives i den rækkefølge den optræder i kanalens palet, med udskrivning af punktkanalen under CMYK-data. Disse data vil dog ses over billeddata, når de eksporteres som .PSD til Illustrator. Dette er den korrekte formatprotokol for Illustrator.

    • Gem som TIFF, og sørg for, at muligheden Punktfarver er aktiveret, hvis det planlægges at tage dette billede direkte til ONYX Thrive.

    • Det er også muligt og nogle gange at foretrække, at udskrive direkte fra PhotoShop til Rip-køen. Vedrørende anvisninger om hvorledes dette gøres, henvises der til dokumentet, der findes på ONYX websted, "Printing From a Mac", som også indeholder oplysninger om udskrift fra Windows-baserede systemer.