Loading

Definition af indstillinger for farvestyring

Afhængigt af filtypen, der skal udskrives, kan ColorWave 9000 foretage forskellige konverteringer af farveoplysninger. Man kan vælge indstillingerne for farvestyring, som giver de bedste resultater ved konvertering af farveoplysninger.

Åbn fanen [Indstillinger] - [Standarder for udskriftsjob] for at definere standardindstillinger for farvestyring til HP-GL/2 filer, PostScript filer, PDF filer og TIFF og JPEG filer.

Driver Express for Adobe® Postscript® 3™, Publisher Express og Publisher Select-jobafsendelsesprogrammet har de samme indstillinger for farvestyring, men er nu uafhængige af filtypen.

BEMÆRK

Det er blot vigtigt at kende udskriftsjobbets filtype, hvis indstillingerne for farvestyring, der er defineret i WebTools Express, skal benyttes. Hvis indstillingerne for farvestyring vælges i Driver Express for Adobe® Postscript® 3™, Publisher Express eller Publisher Select-jobafsendelsesprogrammet, tildeles indstillingerne for farvestyring automatisk til den korrekte filtype (indstillingerne for farvestyring, der er defineret i WebTools Express, tilsidesættes).