 
    
En inputprofil/standardisering definerer, hvilket farverum, der skal anvendes til korrekt fortolkning af farveoplysningerne til filen, der skal udskrives.
De primære inputprofiler (farverum) er:
RGB
RGB-farverummet er baseret på RGB-farvemodellen. RGB (rød, grøn og blå) er en velegnet farvemodel til computergrafik, fordi den fungerer ligesom menneskets syn.
RGB-farverummet er et additivt farverum, hvor farver kan blandes på basis af lys. Der kan skabes hvidt lys ved at tilføje lige store dele af hver af de tre primærfarver: rød, grøn og blå. Alle tre farver skal til for at frembringe hvid, og fraværet af dem alle giver sort. Ved additiv blanding er RGB-farverne primærfarverne, og cyan, magenta og gul (CMY) er sekundærfarver.
 
 
CMYK (farver der udskrives)
CMYK-farverummet er baseret på CMYK-farvemodellen. CMYK (Cyan, Magenta, Yellow (gul) og Black (sort) er et subtraktiv farverum, hvor farver kan blandes på basis af spektrummets lysenergi. CMY-tonerne anvendes til at skabe RGB-farver. Alle tre farver blæk skal til for at frembringe sort, og fraværet af dem alle giver hvid. Ved subtraktiv farveblanding er CMY-farverne primærfarverne, og RGB er sekundærfarverne.
 
 
Grå
I gråtone(farve)rummet gives der kun oplysninger om lysheden. Lysheden kan ligge i området fra minimum på 0 (sort) til 100 (hvid).
Inputprofilen kan defineres vha. indstillingen [Farveatmosfære] for [Grafikfarver].
Tabellen nedenfor viser en oversigt over mulige indstillinger for inputprofiler/standardiseringer.
| inputprofil / standardisering | Beskrivelse | 
|---|---|
| RGB - [sRGB] | Brug denne indstilling til at angive farverummet for en standardcomputerskærm. sRGB er det hyppigst anvendte RGB-farverum, især til digitalkameraer i forbrugerklassen. sRGB er anvendelig til de fleste forbrugerformål. sRGB-designet gør det nemt at få resultatet vist på en almindelig computerskærm. | 
| RGB - [Adobe RGB] | Denne indstilling angiver et RGB-farverum udviklet af Adobe i 1998. Adobe RGB har større gamut end sRGB. Adobe RGB findes i de fleste digitalkameraer i mellemklassen, og mange professionelle kunstnere foretrækker Adobe RGB pga. den større gamut. | 
| CMYK - [Euroscale coated] | Denne indstilling angiver en ældre offsetpressestandard, der tidligere blev anvendt i Europa til udskrivning af separationer og korrekturtryk på bestrøgne medier. | 
| CMYK - [Euroscale uncoated] | Denne indstilling anvender en ældre offsetpressestandard, der tidligere blev anvendt i Europa til udskrivning af separationer og korrekturtryk på ikke-bestrøgne medier. | 
| CMYK - [US Web coated (SWOP)] | Denne indstilling angiver en ældre offsetpressestandard, der tidligere blev anvendt i USA til udskrivning af separationer og korrekturtryk på bestrøgne medier. | 
| CMYK - [US Web uncoated] | Denne indstilling angiver en ældre offsetpressestandard, der tidligere blev anvendt i USA til udskrivning af separationer og korrekturtryk på ikke-bestrøgne medier. | 
| CMYK - [ISO Coated v2 300% (ECI)] | Denne indstilling angiver en offsetpressestandard, der ofte anvendes i Europa til udskrivning af separationer og korrekturtryk på bestrøgne medier. Baseret på Fogra39 med 300 % blækgrænse. | 
| CMYK - [ISO Coated v2 (ECI)] | Denne indstilling angiver en offsetpressestandard, der anvendes i Europa til udskrivning af separationer og korrekturtryk på bestrøgne medier. Baseret på Fogra39 med 330 % blækgrænse. | 
| CMYK - [PSO Uncoated ISO12647 (ECI)] | Denne indstilling angiver en offsetpressestandard, der anvendes i Europa til udskrivning af separationer og korrekturtryk på ikke-bestrøgne medier. Baseret på Fogra47. | 
| CMYK - [Uncoated FOGRA29] | Denne indstilling angiver en offsetpressestandard, der anvendes i Europa til udskrivning af separationer og korrekturtryk på ikke-bestrøgne medier. Baseret på Fogra29. | 
| CMYK - [GRACoL2006 Coated1v2] | Denne indstilling angiver en offsetpressestandard, der ofte anvendes i USA til udskrivning af separationer og korrekturtryk på bestrøgne medier i kvalitet 1. | 
| CMYK - [SWOP2006 Coated3v2] | Denne indstilling angiver en offsetpressestandard, der anvendes i USA til udskrivning af separationer og korrekturtryk på bestrøgne medier i kvalitet 3. | 
| CMYK - [SWOP2006 Coated5v2] | Denne indstilling angiver en offsetpressestandard, der anvendes i USA til udskrivning af separationer og korrekturtryk på bestrøgne medier i kvalitet 5. | 
| Grå - [Ingen (ingen profil anvendes)] | Brug denne indstilling til at konvertere gråtoneinfo, så der udelukkende bruges sort toner. | 
| Grå - [sGray] | Brug denne indstilling til at konvertere gråtoneinfo baseret på sGray-profilen (lyshedsskala sRGB med gamma 2.2) til brug af CMYK-toner. | 
| Grå - [Adobe Gray 20%] | Brug denne indstilling til at konvertere gråtoneinfo baseret på Adobe Gray 20%-profilen (Adobespecifik 20 % punktforstærkning ) til brug af CMYK-toner. |