Loading

Valg af standardindstillinger til udskriftsjob

Definition

I Océ Express WebTools kan der konfigureres standardværdier for indstillingerne for udskriftsjob.

Indstillingerne for udskriftsjob er grupperet under [Indstillinger] - fanen [Standarder for udskriftsjob]. De finder en kort forklaring af de vigtigste standardindstillinger for udskriftsjob nedenfor. Under udskriftsjobbets standardindstillinger defineres desuden de forudindstillinger for udskrivning, der vises på brugerpanelet. Der er flere oplysninger om forudindstillinger for udskrivning under Angivelse af standardforhåndsindstillinger til udskrivning

BEMÆRK

Hvis der vælges indstillinger for udskriftsjobbet i printerdriverne eller værktøjet, hvorfra jobbene sendes, tilsidesætter disse værdier de standardværdier, der er defineret i Océ Express WebTools.

Oversigt over [Standarder for udskriftsjob] - [Grundlæggende] -indstillinger

Åbn [Indstillinger] - fanen [Standarder for udskriftsjob]. Gå til [Grundlæggende], og klik på Rediger i øverste højre hjørne.

Indstilling

Beskrivelse

[Antal sæt]

Angiv standardværdien for antal gange, Deres job skal udskrives.

[Sætvis]

  • Vælg [Til (sorter efter sæt)] for at sortere siderne sætvist (123 - 123).

  • Vælg [Fra (sorter efter side)], hvis siderne skal sorteres sidevist (11 - 22 - 33).

[Levering af udskrifter]

  • Vælg [Øverste modtagebakke], hvis siderne som standard skal afleveres i øverste udskriftsbakke.

  • Vælg [Udlevering på bagsiden], hvis siderne som standard skal afleveres på bagsiden af printeren. Vælg desuden denne indstilling, hvis der anvendes en modtagereol eller foldeenhed (begge er ekstraudstyr).

[Farvetilstand]

  • Vælg [Farve], hvis udskrivning i farver skal være standard.

  • Vælg [Gråtoner], hvis udskrivning i gråtoner skal være standard.

Oversigt over [Standarder for udskriftsjob] - [Ark] -indstillinger

Åbn [Indstillinger] - fanen [Standarder for udskriftsjob]. Gå til [Ark], og klik på Rediger i øverste højre hjørne.

Indstilling

Beskrivelse

[Mediekilde]

Vælg standardmaterialet til outputtet og formatet på det medie, som printeren anvender.

  • Vælg [Automatisk] for at vælge mediet automatisk.

  • Vælg det specifikke rullenummer på mediet, der som standard skal anvendes.

Systemskærmbilledet på printerens brugerpanel viser de isatte ruller.

BEMÆRK

De kan kun konfigurere indstillingen for Regler for medievalg, hvis Mediekilde er indstillet til [Automatisk].

[Regler for medievalg]

  • Vælg [Automatisk næste større] for at tillade, at printeren anvender en medierulle, der er større end udskriftens størrelse, hvis den nøjagtige størrelse ikke er tilgængelig.

  • Vælg [Automatisk nøjagtig tilpasning] for kun at tillade, at printeren anvender en medierulle, der har nøjagtig samme mediestørrelse som udskriften. Hvis medierullen med den nøjagtige størrelse ikke findes, vises en anmodning om medie.

[Afskæringsmetode]

  • Vælg [Standard] for at afskære udskriften i en standardmediestørrelse (DIN, ANSI, osv.).

  • Vælg [Synkro] for at afskære udskriften efter billedet.

  • Vælg [Brugerdefineret] (numerisk) for at afskære udskriften i en bestemt længde.

[Brugerdefineret udskriftslængde]

Angiv afskæringslængden til udskriftsjobbet.

[Tilføj forkant]

Når der angives en værdi, tilføjer printeren en tom strimmel i den angivne længde i toppen af udskriften.

[Tilføj bagkant]

Når der angives en værdi, tilføjer printeren en tom strimmel i den angivne længde i bunden af udskriften.

Oversigt over [Standarder for udskriftsjob] - [Layout] -indstillinger

Åbn [Indstillinger] - fanen [Standarder for udskriftsjob]. Gå til [Layout], og klik på Rediger i øverste højre hjørne.

Indstilling

Beskrivelse

[Skalering]

  • Vælg [Skaler automatisk til mediestørrelse] for at skalere billedet til mediet.

  • Vælg [Nedskaler automatisk, når billedet er større end mediet] for at skalere billedet ned til ét format mindre end originalen.

  • Vælg [Brugerdefineret skaleringsfaktor] for angive ens egen skaleringsprocent, hvor 100 procent er ingen skalering.

[Spejvend]

Vælg [Til] for at anbringe billedet langs den lodrette akse - mediets fremføringsretning.

[Rotation]

Vælg en vilkårlig rotering for at rotere billedet mod uret

Vælg [Lang kant først] hvis der skal udskrives hurtigere. Scanningen går hurtigere, fordi mediet ikke skal transporteres så langt.

Vælg [Automatisk mediebesparelse] for at bruge mediet mest effektivt.

Yderligere oplysninger findes i Valg af rotationstilstand.

[Justering]

Vælg en af indstillingerne for at definere, hvordan billedet skal anbringes på mediet.

Yderligere oplysninger findes i Valg af justeringstilstand.

[Vandret forskydning]

Angiv, hvor meget det skal forskydes vandret, og vælg derefter justeringspositionen.

[Lodret forskydning]

Angiv, hvor meget det skal forskydes lodret, og vælg derefter justeringspositionen.

Oversigt over [Standarder for udskriftsjob] - [Billede] -indstillinger

Åbn [Indstillinger] - fanen [Standarder for udskriftsjob]. Gå til [Billede], og klik på Rediger i øverste højre hjørne.

Indstilling

Beskrivelse

[Udskriftskvalitet]

Vælg [Océ Print Assistent] (OPA) for at vælge den bedste udskriftskvalitet automatisk baseret på filens indhold, eller vælg selv en udskriftskvalitet manuelt.

Valget af udskriftskvalitet påvirker jobbets hastighed og tonerdækningen.

Yderligere oplysninger findes i Valg af udskriftskvalitet.