Når du har udskrevet en bestemt kildefarve eller staffagefarve, kan det være nødvendigt at kontrollere, om den reproducerede farve er tæt nok på kildefarven. Eller du vil måske vide, hvor nøjagtigt printeren generelt set reproducerer farverne på et bestemt medie. Du skal derfor vide, hvordan du udtrykker og beregner en farveforskel.
Dette emne beskriver flere beregningsmetoder og forklarer, hvordan de kan bruges i farveevalueringer.
Sammenligningen af farver foregår altid i det samme enhedsuafhængige farverum, f.eks. CIELAB-farverummet. Du kan bogstaveligt tegne en streg mellem to farver i et CIELAB-farverum for at se, hvor ens eller forskellige de er. Derfor hedder farveforskellen også afstanden mellem farver. I CIELAB-farverummet repræsenteres farverne, som vi ser dem. En værdi, der beskriver forskellen, angiver automatisk, om forskellen sandsynligvis kan ses eller ej.
Forskellen mellem to farver eller to grupper af farver kan udtrykkes som en farvemetrik. Dette emne beskriver først CIELAB-farverum og derefter de farvemetrikker, der udledes af dem.
CIELAB-farverummet er udviklet af Commission Internationale d'Eclairage (CIE) og repræsenterer en tredimensional sfære, hvor hver farve er entydig i form af dens placering. Lab-farveværdien beskriver placeringen af farven i CIELAB-farverummet.
varioPRINT iX-series-profiler, farvevalideringstest, staffagefarvebiblioteker og mediefamiliekalibrering bruger CIELAB-farverummet til at definere farveværdier og farveforskelle på en enhedsuafhængig måde.
Til aflæsning af CIELAB-farveværdierne af udskrevne farver skal du bruge et spektrofotometer. PRISMAsync Print Server-softwaren kan behandle de målte Lab-værdier til yderligere beregninger.
Der findes to varianter af CIELAB-farverummet: CIE L*a*b* og CIE L*C*h*.
CIE L*a*b*-farverummet anvendes til at beskrive farver og gøre farveforskelle synlige. CIE L*a*b*-farverummet er baseret på det faktum, at det menneskelige øje omsætter visuelle oplysninger til tre signaler: lys - mørk, rød - grøn og gul - blå.
CIE L*a*b*CIE L*a*b*-farverummets komponenter er følgende:
L* - lysmængdekomponenten går fra 0 til 100.
a* - den rød - grønne komponent, hvor +a* angiver rød, og -a* angiver grøn, går fra -128 til +127.
b* -den gul - blå komponent, hvor +b* angiver gul, og -b* angiver blå, går fra -128 til +127.
CIE L*C*h* anvender L*, C* og h* som komponenter, hvor C* og h* er komponenter, der beregnes ud fra a*- og b*-koordinaterne i CIE L*a*b*-modellen.
En farve har den samme placering i CIE L*C*h* og CIE L*a*b*, men bruger forskellige formater.
CIE L*C*h*L*C*h*-farverum anvender følgende komponenter:
L* - lysmængdekomponenten går fra 0 til 100. Komponenten L* er den samme som i L*a*b*.
C* - chroma-komponenten, afstanden fra lysmængdens akse, går fra 0 ved aksen til mere end 100 ved kanten.
h* - nuancens vinkel, udtrykt i grader, hvor 0° betyder placeringen på +a*-aksen, og 180° betyder placeringen på +a*-aksen.
Den mest almindelige metrik til at udtrykke forskellen mellem to farver i CIELAB, er Delta E. Værdien Delta E forudsiger, hvordan det menneskelige øje opfatter farveforskellen.
Delta E giver ikke altid tilstrækkelige oplysninger om forskellene mellem farver. De fleste farveevalueringer bruger derfor andre metrikker. Fortolkningen af en Delta E-værdi er og bliver subjektiv. Effekten af en bestemt Delta E-værdi afhænger af programmet og tilmed farven. Det menneskelige øje kan for eksempel bedre se forskel mellem grålige farver end mellem meget mættede farver.
Forskellen mellem to farver i CIELAB Følgende Delta E-interval illustrerer, hvordan værdierne af Delta E kan fortolkes for en specifik farveevaluering.
Delta E mindre end 1 er ikke synlig for det menneskelige øje.
Delta E mellem 1 og 2 er synlig ved nøje betragtning.
Delta E mellem 2 og 10 er umiddelbart synlig.
Printeren anvender to varianter af Delta E:
Delta E 2000, △E00 er branchestandarden.
Delta E 1976, △E76 er baseret på en mindre avanceret og nøjagtig afstandsberegning.
For at angive flere oplysninger om farveforskelle end den samlede farveforskel Delta E, anvendes farvetonefejlen △H (Delta H).
Du kan forestille dig Delta H som den farveforskel, der er tilbage, når forskellene i lysmængde og chroma ignoreres.
△L (Delta L) er forskellen på lysmængden mellem de to farver. |ΔL| er den absolutte værdi for △L (Delta L).
Den vægtede |ΔL| lægger mere vægt på farveforskellene for lyse gråtoner, hvor K-værdien er mindre end 50 %. Målet for vægtning er at reducere betydningen af lysmængdefaktoren for meget mørke gråtoner. Det menneskelige øje kan normalt ikke identificere fejl i det meget mørke gråtoneområde. Denne definition af vægtning er i overensstemmelse med specifikationen for IDEAlliance G7.
Tæt på gråtoneaksen, dvs. for de næsten neutrale farver, er brugen af Delta H ikke tilstrækkelig. I stedet kan vi foreslå at anvende △Ch (Delta Ch)-metrikken.
Den metrik, der kaldes kulørthed, kan afsløre fejl i gråtonebalancen.
Den vægtede ΔCh lægger mere vægt på farveforskellene mellem sammensatte gråtoner, hvor C er mindre end 50 %. Målet for vægtning er at reducere betydningen af gråtonebalancen for meget mørke gråtoner. Disse fejl i de mørke gråtoner er svære at håndtere og udskrives normalt med sort blæk. Denne definition af vægtning er i overensstemmelse med specifikationen for IDEAlliance G7.