Loading

Mediebaseret arbejdsgang

Medieattributter

10 medieattributter identificerer de enkelte medier:

  • medienavn, type, bredde, højde, vægt, farve, forhullet, fane, indsæt og cykluslængde.

Disse 10 medieattributter bruges altid til at definere medier i både PRISMAprepare og de PRISMAsync-baserede printere. Medier kan dog defineres af flere attributter. PRISMAprepare og de PRISMAsync-baserede printere definerer f.eks. også medietykkelsen, der er en valgfri attribut. PRISMAsync-baserede printere indeholder ofte også produktafhængige attributter, f.eks. mediefamilie eller X-OffsetFront.

Distribuere et mediekatalog

Definer mediekataloget én gang på en PRISMAsync Print Server. Importér derefter mediekataloget til alle PRISMAsync-baserede printere og til PRISMAprepare. Du kan gå i gang med at bruge mediet direkte i PRISMAprepare.

Det anbefales, at du definerer mediekataloget på den printer, der bruger de fleste attributter til mediekataloget. Du ejer f. eks. en farveprinter, en sort/hvid printer og PRISMAprepare-programmet. I dette eksempel bruger farveprinteren 80 attributter til at definere medier. Sort/hvid printeren bruger 20 attributter, og PRISMAprepare anvender maksimalt 15 attributter. I dette tilfælde skal du definere mediekataloget på farveprinteren.

Importér mediekataloget for farveprinteren til sort/hvid printeren og ind i PRISMAprepare. For hvert medie til den PRISMAsync-baserede printer knyttes der mindst 10 identificerende medieattributter til de 10 identificerende medieattributter for PRISMAprepare. Andre attributter kan knyttes til medieattributter for PRISMAprepare, f.eks. medietykkelse og 1-sidet medie. De øvrige PRISMAsync-attributter ignoreres af PRISMAprepare. Disse øvrige PRISMAsync-attributter er i de fleste tilfælde produktafhængige attributter.

Det anbefales ikke, at du definerer mediekataloget i PRISMAprepare og derefter eksporterer det til de PRISMAsync-baserede printere. PRISMAprepare bruger et mindre antal attributter til at definere medie end de PRISMAsync-baserede printere. Du kan f.eks. eksportere mediekataloget for PRISMAprepare til en farveprinter. Efter eksporten skal du konfigurere mange manglende medieattributter for de enkelte medier, før du kan komme i gang med at bruge mediekataloget i farveprinteren.