Loading

Oplysninger om sikkerhed og miljøhensyn

Advarsels- og forsigtighedsindikatorer

Vigtige oplysninger til brugeren om sikkerhed og miljøhensyn

Før udskriftssystemet tages i anvendelse, skal man sikre sig, at det er korrekt installeret, og at man har læst og forstået brugerhåndbogen, så systemet anvendes sikkert og i overensstemmelse med dets funktioner. Når maskinen anvendes, skal det altid gøres i overensstemmelse med brugerhåndbogen.

Advarsels- og forsigtighedsindikatorer

Der er opsat advarselsmærkater alle nødvendige steder for at advare og gøre maskinens operatører opmærksom på mulige risici og forskellige farer. For at arbejde i sikkerhed er det vigtigt at forstå betydningen af hver eneste mærkat. Sørg for at læse og forstå beskrivelsen af alle mærkaterne, før maskinen anvendes.

For at undgå potentielle farer skal man sikre sig, at forebyggende og afhjælpende vedligeholdelse udelukkende er udført af oplærte personer og/eller serviceteknikere.

Ansvarsfraskrivelse:

CANON PRODUCTION PRINTING GIVER INGEN SOM HELST GARANTI FOR INDHOLDET AF DENNE PUBLIKATION, HVERKEN UDTRYKKELIGT ELLER STILTIENDE, UD OVER HVAD DER ER ANFØRT HERI, INKLUSIVE OG UDEN BEGRÆNSNINGER GARANTIER VEDRØRENDE MARKEDSFØRING, SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET BESTEMT BRUGSFORMÅL ELLER IKKE-KRÆNKELSE. CANON PRODUCTION PRINTING KAN IKKE HOLDES ANSVARLIG FOR NOGEN DIREKTE, HÆNDELIGE SKADER ELLER FØLGESKADER AF NOGEN ART, ELLER TAB ELLER UDGIFTER STAMMENDE FRA INDHOLDET AF DENNE PUBLIKATION.

Desuden forbeholder Canon Production Printing sig ret til at revidere denne publikation og fra tid til anden at foretage ændringer af indholdet heraf uden at være forpligtet til at underrette om sådanne revideringer eller ændringer.

Websiderne for de regionale Canon salgskontorer findes på omslaget af brugerhåndbogen. Der er adresserne på de lokale Canon salgskontorer.

Canon Production Printing og deres leverandører kan indsamle, kombinere og anvende ikke-personlige maskin- og (individuelle) brugerdata og data, som du opgiver under brug af maskinen. Yderligere oplysninger om, hvilken type oplysninger og data, der indhentes eller modtages, og hvordan adgangen eller fortegnelserne til sådanne oplysninger og data sikres af Canon Production Printing og dets leverandører, i Canon Production Printings brugsbetingelser og fortrolighedserklæring findes på https://cpp.canon.

Bemærkninger

  • I visse områder, hvor dette produkt sælges, kan følgende produktnavn(e) være registreret som modelnummer(numre).

    Produktnavn

    Modelnummer

    Arizona 1340 GT

    Arizona 1360 GT

    Arizona 1380 GT

    HYB370

    Arizona 1340 XT

    Arizona 1360 XT

    Arizona 1380 XT

    HYB380

  • Afhængigt af sammenhængen betyder termerne “printer”, “system”, “maskine” og “udstyr”, når de bruges i brugerhåndbogen, udskriftssystemet, som denne brugerhåndbog vedrører.

  • Nogle forbrugsstoffer og materialer beregnet på brug i denne maskine er ledsaget af sikkerhedsdatablade. Se de tilhørende sikkerhedsdatablade for at få specifikke sikkerheds- og miljømæssige oplysninger samt brugervejledning. Man kan downloade sikkerhedsdatabladene fra produktets supportwebside på http://downloads.cpp.canon/.

  • Maskinen er CE-mærket og dermed i overensstemmelse med gældende lovkrav i EØS. Hvis relevant er den tilhørende EF-overensstemmelseserklæring en del af brugerhåndbogen. Den kan ligeledes downloades fra produktets supportwebside på http://downloads.cpp.canon/.

Canon Production Printing fralægger sig ethvert ansvar for skader stammende fra:

  • Manglende overholdelse af brugerhåndbogen.

  • Arbejde på maskinen der ikke er udført korrekt.

  • Uautoriserede ændringer.

Følgende indikatorer anvendes i brugerhåndbogen til at identificere en fares alvorlighedsgrad:

Symbol

Type

Beskrivelse

ADVARSEL

Angiver en advarsel om handlinger, der kan medføre personskade, eller oven i købet døden, hvis de ikke udføres korrekt. Vær altid opmærksom på disse advarsler for at bruge maskinen sikkert.

FORSIGTIG

Angiver en forsigtighedsregel om handlinger, der kan medføre personskade, hvis de ikke udføres korrekt. Vær altid opmærksom på disse advarsler for at bruge maskinen sikkert.

VIGTIGT

Angiver driftskrav og -begrænsninger. Sørg for at læse disse punkter omhyggeligt for at bruge maskinen korrekt og undgå skade på maskinen eller ejendom.

FORBUDT

Angiver en handling, der ikke må udføres. Læs disse punkter omhyggeligt, og sørg for at overholde dem.

PAS PÅ

Angiver en afklaring af en handling eller indeholder yderligere beskrivelser til en procedure. Det anbefales kraftigt at læse disse bemærkninger.

Hvis relevant anvendes følgende indikatorer om forbud i denne brugerhåndbog:

Mærkat

Type

Beskrivelse

FORBUDT

Det er forbudt at stå eller gå på det angivne område.

FORBUDT

Adgang forbudt på det angivne område, når udstyret er i drift.

Hvis relevant anvendes følgende indikatorer om personlige værnemidler i denne brugerhåndbog og/eller på maskinen:

Symbol

Type

Beskrivelse

Obligatorisk handling

Bær øjenværn som foreskrevet i dette dokument under udførelsen af opgaver eller andre handlinger i dette område.

Obligatorisk handling

Bær beskyttelseshandsker som foreskrevet i dette dokument under udførelsen af opgaver eller andre handlinger i dette område.

Obligatorisk handling

Bær beskyttelsespåklædning som foreskrevet i dette dokument under udførelsen af opgaver eller andre handlinger i dette område.

Obligatorisk handling

Læs instruktionshåndbogen/brugerdokumentationen, før arbejdet påbegyndes, eller før der betjenes udstyr eller maskiner.

Følgende mærkater anvendes på maskinen til at identificere og kategorisere faregraden:

Mærkat

Type

Beskrivelse

Advarsel

Skilt om generel advarsel.

Advarsel

Elektricitet: Farlig elektrisk spænding indvendigt. Fjern ikke dækslet.

Forsigtig

Varm overflade: Pas på at undgå direkte kontakt med varme overflader.

Forsigtig

Knusning af hænderne: Pas på ikke at komme til skade med hænderne, når man er i nærheden af udstyr med mekaniske dele i bevægelse.

Forsigtig

Optisk stråling: Pas på ikke at beskadige øjne og hud, når man er i nærheden af optisk stråling.

Advarsel

Elektricitet: En jordforbindelsesterminal (PE), der er beregnet for tilslutning til en ekstern jordforbundet leder til beskyttelse mod elektrisk stød i tilfælde af fejl.

Advarsel

Elektricitet: Primær tilslutning til jordforbindelsen.

Advarsel

Elektricitet: Udstyrets hovedafbryder.

eller

Forsigtig

UV-lys: Pas på ikke at beskadige øjne og hud, når man er i nærheden af optisk stråling.

Forsigtig

Skarpt lys: Pas på ikke at beskadige øjne, når man er i nærheden af optisk stråling.

Mærkat

Type

Beskrivelse

Advarsel

Elektricitet: Advarsel, risiko for stød. Frakobl alle elstik fra deres udgange, før der påbegyndes nogen form for vedligeholdelse eller reparation.

Advarsel

Elektricitet: Advarsel, strøm med høj berøringsrisiko. Slut jordterminalen til jordforbindelsen, før udstyret sluttes til netspændingen. Se installationsanvisningerne, før udstyret betjenes.

ADVARSEL

Generel advarsel.

Broen i bevægelse. Hold afstand.

Oversættelse: Bro i bevægelse

ADVARSEL

Advarsel: Elektricitet.

Resterende spænding efter nedlukning eller afbrydelse af netspændingen. Vent 10 sekunder før åbning af paneler eller dæksler.

Oversættelse: Resterende spænding efter nedlukning. Vent mindst 10 sekunder før åbning af panel

ADVARSEL

Generel advarsel.

Oversættelse: Af hensyn til fortsat beskyttelse mod brand og elektrisk stød må der kun udskiftes med sikringer af samme type og klassificering.

FORSIGTIG

Advarsel: Optisk stråling.

Lær brugerhåndbogen, før der udføres denne type opgave eller handling.

Oversættelse: Undgå at se direkte på lamper. Optisk stråling i henhold til EN 12198 kategori 2. Det er vigtigt med særlige restriktioner og beskyttelsesforanstaltninger, når maskinen anvendes på arbejdspladsen. Bær øjenværn, handsker og lange ærmer under brug af denne printer.

Typen af øjenværn og handsker er foreskrevet i dette dokument.

Personer til maskineri i medfør af direktiv 2006/42/EC

  • Oplært person

    Denne brugerhåndbog beskriver sikkerhedsforanstaltningerne til beskyttelse af en oplært person. Oplært person er en betegnelse, der anvendes om personer, der er blevet oplært af en faguddannet person, eller som er under opsyn af en faguddannet person, til at identificere energikilder, der kan medføre smerte, og til at tage forholdsregler til undgåelse af utilsigtet kontakt med eller eksponering for den type energikilder.

Strømkilde

ADVARSEL
  • Sæt strømstikket direkte i en stikkontakt med samme konfiguration som stikket. Brugen af en adapter kan medføre, at strømforsyningen bliver ustabil. Hvis en stikkontakt ikke er tilgængelig, skal man anmode en faguddannet elektriker om at udføre installationen.

  • Denne maskine har to strømstik. Undlad at slutte begge netkabler til det samme kredsløb i bygningen.

VIGTIGT
  • Slut aldrig maskinen til elnettet eller en frekvens, der har en anden spænding end de værdier, der er angivet på strømmærkaten. Kontakt den faguddannede servicetekniker, hvis det er nødvendigt at slutte enheden til en anden netspænding eller frekvens.

  • Kontakt den faguddannede servicetekniker, hvis det er nødvendigt at slutte enheden til en anden netspænding.

Jordforbindelse

ADVARSEL
  • Undgå at ridse, slide, opvarme, dreje, bøje eller sætte tunge genstande på netledningen eller beskadige den på anden vis. Brugen af en beskadiget netledning (f.eks. hvor ledningen er blotlagt eller beskadiget) kan medføre elektrisk stød, brand eller fejlfunktion af maskinen. Hvis elkablet er beskadiget, skal der omgående slukkes på afbryderen, og netledningen skal tages ud af stikkontakten. Tilkald den autoriserede servicerepræsentant.

  • Brug aldrig en multistikdåse eller en forlængerledning. Kontakt den autoriserede servicerepræsentant, hvis der er behov for en forlænger. Brug af en forlængerledning kan medføre brand eller elektrisk stød.

  • Brug kun et strømkabel forsynet med ekstrabeskyttelse.

  • Når maskinen skal tilsluttes via et vægudtag, skal den anbringes tæt på et lettilgængeligt udtag. Strømstikket fungerer som afbryder for enheden.

  • Undlad at føre netledningerne på en sådan måde, at folk kan træde på dem eller snuble over dem.

  • Slut netledningen til en stikkontakt, som er udstyret med en ekstrabeskyttet terminal (jordforbindelse).

  • Dette udstyr er ikke beregnet på tilslutning til et it-strømsystem. Et it-strømforsyningssystem er et spændingsnet, hvor nulledningen ikke er jordforbundet.

Installation

ADVARSEL
  • Maskinen må kun transporteres, monteres, installeres, flyttes og repareres af en autoriseret servicerepræsentant.

  • Installation af ekstraudstyr og tilbehør, der ikke er tilladt på maskinerne, kan udgøre en overtrædelse af sikkerhedsregler og direktiver og kan derudover beskadige maskinen.

  • Kontakt den faguddannede servicetekniker for at få oplysninger om, hvilket tilbehør og ekstraudstyr der er tilladt for maskinen.

  • Brug kun kabler angivet af producenten.

  • Anbring maskinen på en plan og vandret flade med tilstrækkelig understøttelse.

  • Anbring ikke maskinen et sted, hvor den udsættes for vibrationer og stød.

  • Anvend ikke brændbar spray, væsker eller gasser i nærheden af dette produkt, da det kan medføre brand.

Pladskrav og driftsmæssige forholdsregler

ADVARSEL
  • For at holde kemiske udledninger under deres grænseværdier må maskinen ikke placeres i et rum, der er for lille eller utilstrækkeligt ventileret. Se produktets sikkerhedsdatablade vedrørende ventilationsanbefalingerne.

VIGTIGT
  • Sørg for ikke at blokere drifts- og serviceområderne på nogen måde.

Betjening

ADVARSEL
  • Undlad at støtte mod, ligge eller stå på nogen af maskinens dele, herunder dele, der kan trækkes ud (f.eks. papirskuffer).

  • Læs brugerhåndbogen grundigt inden betjening af maskinen. I tilfælde af spørgsmål eller usikkerhed vedrørende indholdet af dette dokument kontaktes den autoriserede salgs- eller servicerepræsentant.

  • Før starten på arbejdet på maskinen skal man gøre sig bekendt med placeringerne og funktionen af nødstopanordningen(erne).

  • Før du begynder at arbejde med maskinen, skal du være klar over, hvor hovedafbryderen er placeret, og hvordan den betjenes. Hovednetkontakten fungerer også som nødstopkontakt.

  • Undgå at arbejde med ubeskyttet langt hår eller løst hængende beklædningsgenstande (f.eks. slips, ærmer eller tørklæder) og smykker såsom halskæder, armbånd og ringe. Disse kan hænge fast i drevmekanismer eller bevægelige dele i maskinen og forårsage skade.

  • Sørg for, at ingen genstande (f.eks. smykkekæder, papirclips og mønter) eller væsker kan trænge ind i maskinen. Anbring ikke beholdere med væsker oven på eller i nærheden af maskinen.

  • At koble produktet fra hovednetværket (trække stikket ud, afbryderkontakt) kan resultere i skade på systemet.

  • Undlad at åbne maskinens døre, mens maskinen starter eller kører, medmindre en meddelelse på betjeningspanelet beder en om gøre det.

FORSIGTIG
  • Dette udstyr er ikke egnet til anvendelse på steder, hvor der befinder sig børn.

VIGTIGT
  • Frakobl produktet, når det ikke bruges i en længere periode.

Vedligeholdelse, reparation og ændring

ADVARSEL
  • Foretag ikke ændringer på maskinen. Modifikationer på maskinen kan medføre farer såsom brand, elektrisk stød eller andre personskader samt medføre risiko for bortfald af eksisterende garantier.

  • Udfør udelukkende de vedligeholdelsesaktiviteter, som er beskrevet i brugerhåndbogen.

  • Kun oplærte personer eller faguddannede personer har tilladelse til at vedligeholde maskinen for at undgå nogen som helst risiko og for ikke at få garantierne til at bortfalde.

  • Kortslut eller deaktiver ikke sikkerhedslåse. Hvis sikkerhedslåsene deaktiveres eller på anden måde omgås, ophører deres funktion som sikkerhedsanordninger, hvilket kan medføre farlige forhold for alle, der betjener maskinen.

FORSIGTIG
  • Reparationer af maskinen må kun udføres af autoriserede servicerepræsentanter.

  • Serviceområder må kun åbnes af autoriserede servicerepræsentanter. Fjern ikke dæksler og paneler, som er fastgjort til maskinen. Visse dele af maskinen kan indeholde en farlig elektrisk komponent eller varmekilde, som kan forårsage elektrisk stød eller personskader.

Flytning af maskinen

FORSIGTIG
  • Frakobl netledningen og andre kabler, inden maskinen flyttes.

  • Kun faguddannede personer må flytte maskinen.

Gør følgende, hvis der opstår problemer

ADVARSEL
  • Hvis der opstår røg eller ild, skal man:

    • Straks lukke alle maskinens dæksler og låger forsvarligt, så røgen eller ilden holdes inde i maskinen. Forhindre personskader under lukning af disse låger og dæksler.

    • Straks afbryde strømforsyningen til maskinen ved at trække lysnetstikket ud af stikkontakten eller ved en afbryder. Sikre, at maskinen ikke kan tændes igen.

    • Straks informere alarmcentralen.

    Enhver brand kan generere giftige gasser. Det kan også ske ved en brand i denne maskine.

    Vær opmærksom på:

    Canon systemerne er konstrueret således, at branden lukkes inde i kabinettet, og forhindrer dermed en viderespredning af branden til kundens ejendom.

  • I nødsituationer standses maskinen straks med en af nødstopanordningerne.

  • I tilfælde af skade på dæksler, netledninger eller driftselementer, eller hvis der trænger væske eller fremmedlegemer ind i maskinen, skal den kobles fra strømforsyningen, og den autoriserede servicerepræsentant kontaktes.

Forbrugsvarer, tilbehør og vedligeholdelsesmaterialer

ADVARSEL
  • Smid ikke blæk eller blækholdige dele eller forurenede dele på åben ild.

  • Efterlad ikke blæk eller blækholdige dele eller forurenede dele inden for børns rækkevidde.

  • Opbevar forbrugsstoffer, forsyninger og vedligeholdelsesmaterialer på afstand af mad- og drikkevarer.

  • Pas på ved håndtering af væsker. Rengør straks efter spildte væsker.

FORSIGTIG
  • Brug kun materialer, som producenten anbefaler, og som er udviklet til maskinen.

  • Brug kun vedligeholdelsesmaterialer og andre materialer til deres tilsigtede formål.

  • Blæktilsmudsede handsker regnes for kemisk affald og skal bortskaffes i overensstemmelse med lokale regler.

  • Bortskaf affald fra forbrugsstoffer, tilbehør og vedligeholdelsesmaterialer og dertil hørende emballage, som indeholder rester, i henhold til alle gældende føderale, statslige og lokale regler.

  • Udfra et arbejdsmiljø og sikkerhedsmæssigt synspunkt må det frarådes, at mennesker, der allerede er overfølsomme for kemikalier (f.eks. rygere eller astmatikere), eller mennesker der allerede er sensibiliseret over for kemikalier, arbejder med blæk (printere).

UV-blæk

FORSIGTIG
  • UV-blæk kan være skadeligt, hvis det ikke håndteres korrekt. Gentagen eksponering kan medføre sensibilisering. Følg altid omhyggeligt retningslinjerne fra sikkerhedsdatabladene for blæk (SDS) for at garantere den maksimale sikkerhed.

  • Undgå hudkontakt med blæk og uhærdede trykte medier.

  • Hærdning af medie fra den Canon Production Printing-understøttede medieliste er afprøvet og regnes for tilstrækkelig i henhold til standardbetingelser.

  • Efter en printerfejl skal man bære handsker ved håndtering af den ufærdige udskrift.

  • Bær sikkerhedsbriller med sidebeskyttelse ved håndtering af blæk eller vedligeholdelsesmaterialer. Følg altid omhyggeligt retningslinjerne fra sikkerhedsdatabladene for blæk (SDS) for at garantere den maksimale sikkerhed.

  • Bær handsker, når der er mulighed for kontakt med blæk eller vedligeholdelsesmaterialer. Handsker skal altid gå op over ærmerne. Følg retningslinjerne fra sikkerhedsdatabladene for blæk (SDS) omhyggeligt for at garantere den maksimale sikkerhed.

  • Bær beskyttelsesærmer under vedligeholdelse af printhoveder.

  • Hvis en handske eller et ærme bliver forurenet med blæk, følges retningslinjerne fra sikkerhedsdatabladene for blæk (SDS) omhyggeligt for at garantere den maksimale sikkerhed.

  • Engangshandsker må ikke genbruges.

  • Håndter altid udskrifter med handsker, når blækket ikke er helt hærdet.

  • Blæktilsmudsede handsker og uhærdet medie regnes for kemisk affald og skal bortskaffes i overensstemmelse med lokale regler.

  • Hvis der kommer blæk på huden, skal man straks rengøre med vand og sæbe. Brug ikke sprit eller andre opløsningsmidler.

  • Hvis der kommer blæk i øjnene, skal de skylles med vand, se sikkerhedsdatabladet (SDS), og søg lægehjælp.

  • Blæk er ikke egnet til fødevare- eller børnerelaterede anvendelser.

  • Hold en afstand på mindst 1,0 m til printhovedvognen for at hindre indånding af uhærdet UV-blæk (forstøvet) eller eksponering for UV-lys under udskrivning.

  • Mål altid medietykkelsen, og indstil printhovedvognens højde korrekt til det pågældende medie. Udskrivning ved en ukorrekt højde medfører for store emissioner af UV-lys og UV-blæk (forstøvet).

  • Alt affald, der indeholder uhærdet UV-blæk, er farligt og skal bortskaffes separat i henhold til lokale bestemmelser. Bland ikke blækaffald med ikke-farligt affald (husholdningsaffald, kontoraffald osv.). Lad ikke blækaffald komme ned i kloaksystemet eller drikkevandsforsyningen. Blækaffald omfatter vedligeholdelsespuder, klude, handsker og ethvert andet materiale, der indeholder uhærdet eller delvist hærdet UV-blæk. Bortskaf blækaffald i henhold til alle føderale, statslige og lokale bestemmelser.

  • Kasser blækflasken eller vedligeholdelsesmaterialeflasken, hvis den udviser tegn på slid, fysisk skade (revner eller udslip) eller er ved udløb (datoen), i henhold til alle føderale, statslige og lokale bestemmelser.

  • Materialer, der forurenes med flydende blæk efter et muligt blækudslip, skal bortskaffes som kemisk affald i medfør af lokale bestemmelser.

UV-lys (UV-lamper)

FORSIGTIG
  • Vær opmærksom på, at UV-lys er en usynlig risiko for øjne og hud. Overfladisk øjenskade og brandskader på huden kan forekomme ved selv en kortvarig eksponering for UV-lys. Eksponering i længere tid, især uden afskærmning, kan medføre alvorlige skader. Hold en afstand på mindst 1,0 m til UV-lamper under udskrivning for at undgå skader på hud og øjne.

  • Bær beklædning, der beskytter huden mod UV-lys. Handsker og langærmet tøj er vigtigt for at reducere eksponering af huden for UV-lys.

  • Undgå at se direkte ind i UV-lyset.

LCD-skærme (Liquid Crystal Display)

FORSIGTIG
  • Rør ikke ved, og slug ikke væske fra en beskadiget LCD-skærm (Liquid Crystal Display). Kommer tøj eller hud i kontakt med væsken, skal tøjet og huden omgående rengøres med vand og sæbe. Ved kontakt med øjnene skal de omgående skylles med et øjenskyllemiddel i minimum 15 minutter, hvorefter der søges lægehjælp.

  • Undlad at gnide på, trykke på eller berøre LCD-displayets overflade med et hårdt materiale, da polarisatoren på overfladen nemt kan blive ridset. LCD-modulet kan blive beskadiget, når det tabes, bliver klemt for hårdt eller stødt til, da det er lavet af glas. Hvis glasset går itu, skal man passe på ikke at skære sig på glassplinterne.

Udskrivningsrum (forurening)

VIGTIGT
  • Hold udskrivningsmiljøet rent. Det forhindrer ansamling af støv i printeren og hindrer skade på maskinen.

Bortskaffelse af dele

ADVARSEL
  • Alle dele er fremstillet i overensstemmelse med politikken om bæredygtighed hos Canon. Alle brugte dele kan smides i det almindelige affald, eller man kan følge de lokale eller nationale procedurer til affaldshåndtering.

Dekommissionering, afmontering, genbrug og bortskaffelse

FORSIGTIG
  • For enhver information (f.eks. krav til) om dekommissionering, afmontering, genbrug og bortskaffelse af CPP-maskiner og/eller materialer (f.eks. emballageaffald, forsyninger, forbrugsstoffer) i dit land bedes du konsultere den lokale Canon NSO, Canon RSHQ og/eller forhandler.