Forsøg ikke at adskille eller ændre maskinen.
Nogle dele inden i maskinen er udsat for højspænding og høje temperaturer. Tag de fornødne forholdsregler ved inspektion af indersiden af maskinen. Undlad at udføre inspektioner, som ikke er beskrevet i manualerne til denne maskine.
Pas på ikke at spilde væsker eller tabe fremmedlegemer som f.eks. papirclips eller hæfteklammer ned i maskinen. Hvis et fremmedlegeme kommer i kontakt med de elektriske dele i maskinen, kan det medføre kortslutning og forårsage brand eller elektrisk stød.
Hvis der udvikles røg eller usædvanlige lyde, skal du med det samme SLUKKE på hovedkontakten, tage strømledningen ud af stikkontakten og derefter ringe til den lokale autoriserede Canon-forhandler. Brug af maskinen i denne tilstand kan forårsage brand eller elektrisk stød. Undgå også at placere genstande omkring stikkontakten, så maskinen til enhver tid kan tages ud, hvis det er nødvendigt.
Undgå at slukke på hovedkontakten eller at åbne frontdækslerne, mens maskinen anvendes. Dette kan medføre papirstop.
Undlad at bruge brændbare spraymidler som f.eks. spraylim i nærheden af maskinen. Der er risiko for, at de antændes.
Denne maskine udsender en lille mængde ozon osv. ved normal brug. Overfølsomhed over for ozon kan variere, men mængden er ikke skadelig. Ozon osv. kan være mere mærkbar ved længere brug eller lange produktionskørsler, især i dårligt ventilerede rum. Det anbefales, at rummet er tilstrækkeligt ventileret til at sikre et behageligt arbejdsmiljø på steder, hvor maskinen bruges.
Af sikkerhedsårsager skal du trykke på dvaleknappen , når den ikke skal bruges i lang tid, f.eks. om natten. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning skal du også SLUKKE for hovedafbryderen og tage strømledningen ud, hvis maskinen ikke skal bruges i en længere periode, for eksempel i ferien.
Brug et USB-kabel, der er kortere end 3 meter/9 fod og 10 tommer.
Papir, der lige er kommet ud af maskinen, kan være varmt. Vær forsigtig, når du fjerner eller justerer papir i outputbakken. Hvis du rører ved papir, umiddelbart efter at det er kommet ud, kan det forårsage lavtemperaturforbrændinger.