Loading

Isæt en medierulle (position 2)

Introduktion

Du kan isætte flere medieruller i printeren for at få optimal produktivitet.

Inden du begynder

Inden du sætter en rulle i printeren:

  • Kontrollér, at du har tilføjet en medieprofil med den korrekte medietype via RIP'en. For yderligere oplysninger se Konfigurer medier i RIP'en.

  • Kontrollér mediestørrelsen på rullen før ilægning. Hvis mediestørrelsen ikke er til stede på listen på operatørpanelet, kan du skrive den ind.

  • Tag handsker på for at undgå at snavse papiret til med dine fingeraftryk.

FORSIGTIG
  • Pas på fingrene, når du håndterer medierullen.

  • Ilægning af tunge medier, 25 kg eller mere, skal foretages af to personer eller ved hjælp af eksterne løfteaggregater.

VIGTIGT
  • Brug ikke bulede eller beskadigede medieruller for at forhindre skader på printhovederne.

  • Medieskuffen må kun åbnes, når indikatorlyset på skuffen er tændt. Skuffen må ikke åbnes, når lyset er slukket, da dette kan beskadige maskinen.

Fremgangsmåde

  1. Træk kraftigt for at åbne medieskuffen.
  2. Anbring den nye medierulle med medieklappen nederst og ind imod dig på rulleisætningsstation.
  3. Træk i grebet, og åbn låsebeslaget.
  4. Tag mediefødeakslen ud af skuffen.
  5. Træk (1) håndtaget på låsemekanismen ind mod dig.

    Skub (2) medieakslen ind i siden af kernen på den nye medierulle.

  6. Få rullen til at flugte korrekt på medieakslen. Placer den ud for den tilhørende mediestørrelse ved hjælp af linealen. Kontrollér, om både den højre og den venstre side af rullen er indstillet til samme størrelse.
  7. Slip håndtaget på låsemekanismen.
  8. Fjern tapestrimlerne fra den nye medierulle, hvis der er nogen.

    Placer medierullen i medieskuffen.

  9. Luk låsebeslaget godt i.
    VIGTIGT

    Sørg for, at du lukker låsebeslaget fuldstændig, indtil du hører et klik, da rullen ellers kan løsne sig og beskadige maskinen.

  10. Brug begge hænder til at dreje medierullen bagud (1), indtil medieflappen er kommet gennem metalpapirstyret.
  11. Brug begge hænder til at bevæge mediet fremad, og før det under metalpapirstyret (2), indtil det transporteres videre automatisk. Du kan høre en biplyd, når mediet er tilført og ilagt korrekt.
    VIGTIGT

    Sørg for, at mediet altid rulles lige op på kernen. Ilæg ikke medie, der ikke er rullet lige op (teleskopfunktion), da det kan beskadige maskinen.

  12. Luk medieskuffen forsigtigt. Operatørpanelet viser en meddelelse om, at der er registreret nyt medie.
    VIGTIGT

    Medieskuffen må ikke åbnes, når indikatorlyset er slukket, da dette kan beskadige maskinen.

  13. På operatørpanelet skal du vælge den korrekte medietype og angive mediebredden.
  14. Vælg, om du vil have printeren til at lave et rent snit og i givet fald hvilken slags, når du bruger mediet for første gang.

    Ved stramning med en spændingsbar eller med en låst spændingsbar udelades det rene snit.

  15. Tryk på [Gem].
    BEMÆRK

    For at få den højst mulige udskriftskvalitet anbefales det altid at udføre en mediekalibrering, når du har ilagt en ny medietype eller en ny mediebredde. Du kan finde yderligere oplysninger i Kalibrer mediet.