Loading

Udskiftning af blækfilter

Introduktion

Hver blækfarve har et filter, der fjerner partikler fra blækket, når det pumpes fra blækposen til printhovederne. Blækfiltrene er placerede i et kabinet under blækhusene med hvert filter anbragt under dets blækpose.

Om denne opgave

Et blækfilter skal udskiftes efter at 50 liter blæk er blevet brugt, eller når indikationer på et tilstoppet filter opstår. Hvis en dysekontroludskrift viser en farve, som svagere end normalt, er dette en indikation på, at blækfilteret til den pågældende farve er tilstoppet, og at filteret skal udskiftes. Hvis et blækfilter tilstoppes, vil det fange farvepigment og påvirke farvestyrken i trykte billeder. Hvis du opdager, at det tager lang tid at fylde en blækbeholder, så kontrollér fanen Vedligeholdelse i brugergrænsefladen og se, hvornår filteret for den pågældende blækfarve sidst blev udskiftet; det kan være tid til at udskifte det. Sørg for, at blækslangen fra det pågældende filter ikke har et knæk. Det er vigtigt at skifte filteret til tiden, og før disse symptomer opstår, da blæksystemet ellers kan beskadiges.

BEMÆRK

Blækfiltre indeholder luft, der skal frigives. Hvis du ikke udlufter filtrene, vil du opleve dårlig billedkvalitet. Luft i blækfilteret kan påvirke vakuum og resultere i dryppende blæk og forringet billedkvalitet som følge af dryp fra dyser. Manglende udluftning af blækfiltrene kan føre til at blækket flyder over, hvilket vil resultere i dryppende blæk fra slæden, og dermed at det kan blive nødvendigt at kontakte service. Du får besked via fanen Printervedligeholdelse, når det er nødvendigt at udskifte eller udlufte et filter.

FORSIGTIG

Bær handsker, når der er mulighed for kontakt med blæk eller vedligeholdelsesmaterialer. Handsker skal altid gå op over ærmerne. Følg retningslinjerne fra sikkerhedsdatabladene for blæk (SDS) omhyggeligt for at garantere den maksimale sikkerhed. Brug for eksempel Ansell Microflex 93-260 handsker, der giver beskyttelse mod UV blæk og skyllevæske i op til en time. Forurening med andre kemikalier kan afkorte beskyttelsestiden vedrørende UV blæk og skyllevæske.

Bær øjenværn som foreskrevet i dette dokument under udførelsen af opgaver eller andre handlinger i dette område.

FORSIGTIG

Blæksystemet er under tryk, og det er derfor muligt, at noget blæk sprøjter ud ved åbning af rørventilen til udluftning. Hold kluden viklet om enden af udluftningsrøret, således at eventuelle blæksprøjt opfanges.

Udstyr

  • Sikkerhedsbriller med sideskærme

  • Handsker (f.eks: Ansell Microflex 93-260)

  • Poly Wipe klud 10 cm x 10 cm (fnugfri)

  • Isopropylalkohol - IPA (>= 98 %)

  • Blækfiltre

Fremgangsmåde

  1. Frigør blækposen for den farve, hvis blækfilter du vil udskifte. For at gøre dette skal du trykke på frigørelsesknappen på den venstre side af hurtigkoblingen til frigørelse af blækposen, og dernæst trække den ud for at frigøre blækposen.

    Brug farvekoderne på lågen til blækfilterkabinettet for at identificere den korrekte blækpose og filter.

    Fjern blækposens kobling
  2. Tryk på toppen af kabinettet til blækfiltrene, og det vil rotere fremad og åbne og give adgang til filtrene.
    Fjernelse af låg til blækfilterkabinet
  3. Find udluftningsventilen på toppen af det blækfilter, du skal skifte. Sæt en fnugfri klud rundt om enden af blækfilterets udluftningsrør for at opsamle det blæk, der eventuelt sprøjter ud, når du slipper trykket i næste trin.
    Rørventil til udluftning
  4. Drej stophanen på rørventilen på udluftningsrøret, så den står parallelt med udluftningsrøret for at åbne ventilen og udligne evt. tryk. Returner derefter stophanen til den vinkelrette, lukkede position efter ca. 30 sekunder.
    FORSIGTIG

    Blæksystemet er under tryk, og det er derfor muligt, at noget blæk sprøjter ud ved åbning af rørventilen til udluftning. Hold kluden viklet om enden af udluftningsrøret, således at eventuelle blæksprøjt opfanges.

  5. Træk det pågældende blækfilter ud af metal-låseklipsen.
  6. Skru hætten til udluftningsrøret af det gamle filter og dernæst på den øverste kobling på det nye filter. Placer hætten fra det nye filter på det gamle filter for at forhindre blæk i at lække fra det gamle filter.
  7. Gentag det forrige trin for de øverste og nederste koblinger.
    BEMÆRK

    Tør eventuelt spildt blæk op.

  8. Sæt det nye filter ind i den tomme låseklips, og sørg for, at flowpilen på filteret peger nedad. Pas på ikke at klemme blæklinjerne.
  9. Sæt blækposen i det udskiftede blækfilter.
  10. Tilslut blækposen igen, og fortsæt til Udluftning af blækfilter (nødvendigt for at fjerne luft fra et nyt filter).
  11. Gå til sektionen for vedligeholdelsesopgaver på brugerpanelet.

    Klik på knappen [Udført] for opgaven.