Loading

Brug sideprogrammering

Med den valgfri sideprogrammeringsfunktion kan du oprette undersæt og sideområder, hvor der anvendes et andet layout, andre medier og færdiggørelsesindstillinger inden for jobbet. Du får besked i sideprogrammeringsvinduet, hvis du angiver indstillinger, der ikke svarer til allerede definerede jobegenskaber.

Sideprogrammering

Inden du begynder

Når du har kopieret eller scannet med undersæt, kan du starte med disse undersæt. For udskriftsjob skal du gøre følgende:

  1. Tryk på [Job].

  2. Gå til jobbets placering.

  3. Vælg det job, du vil redigere.

  4. Tryk på [Rediger], eller dobbelttryk på jobbet for at åbne vinduet [Rediger].

  5. Tryk på [Sideprogrammering].

Oprette et nyt undersæt

  1. Vælg et undersæt på listen over undersæt.

  2. Tryk på [Del].

  3. Vælg den første side i det nye undersæt.

Kombinere undersæt

  1. Vælg de undersæt, der skal kombineres.

  2. Tryk på [Flet] for at oprette det nye undersæt.

  3. Definer evt. indstillingerne i [Output].

Redigere indstillingerne for et undersæt

  1. Vælg det undersæt, det ark eller den side, du vil ændre.

    • Tryk på et eller flere undersæt på listen over undersæt.

    • Tryk på rullemenuikonet for at vælge sider eller ark i et undersæt.

    • Brug menuen [Vælg] til at vælge et sideområde.

  2. Definer indstillingerne i [Output].

  3. Gentag evt. trin 1 og 2.

  4. Tryk på [Klar] for at anvende ændringerne.

Flette indstillinger for færdiggørelse

  1. Vælg de undersæt, der skal have samme indstillinger for færdiggørelse.

  2. Tryk på [Efterbeh. m. fletn.], og vælg det undersæt, der skal bruge indstillingerne for færdiggørelse.

    Brug [Efterbeh. m. opd.] til at hente de oprindelige indstillinger for færdiggørelse.

Tilføje en side til et sideområde eller undersæt

  1. Vælg undersættet eller sideområdet.

    • Tryk på undersætrullemenuikonet for at vælge sider i et undersæt.

    • Brug menuen [Vælg] til at vælge et sideområde.

  2. Angiv, hvor du vil tilføje en side.

    • Brug [Skilleark][Indsæt side før] til at tilføje en side før et sideområde eller et undersæt.

    • Brug [Skilleark]  → [Indsæt side efter] til at tilføje en side efter et sideområde eller et undersæt.

Slette en side, et ark eller et undersæt

  1. Marker den del, du vil slette.

    • Tryk på undersætrullemenuikonet for at vælge ark og sider i et undersæt.

    • Brug indstillingen [Vælg] for at vælge et sideområde.

  2. Tryk på [Slet] for at slette undersættet eller sideområdet.