Farvevalideringstest er en objektiv metode til at validere, om en printer kan simulere farverne i referenceudskrivningsbetingelserne på et bestemt medie.
Udskrivningsbetingelserne er alle de egenskaber, der gør sig gældende for et udskriftssystem, herunder mediet (udskriftssubstrat), som påvirker farverne på en udskrift. Et eksempel på en ofte anvendt udskrivningsbetingelse er FOGRA39: kommerciel offset og specialtryk i henhold til ISO 12647-2, papirtype 1 eller 2 (blankt eller matbestrøget medie, 115 g/m2).
Du bør udføre en farvevalideringstest af flere årsager:
Du ønsker at vide, om printeren kan udskrive farverne på det valgte medie i overensstemmelse med referenceudskrivningsbetingelserne.
Du ønsker at vide, om printeren kan udskrive de samme farver på det valgte medie over tid.
Du vil kontrollere farvegengivelsen i forhold til certificeringer for digital udskrivning, f.eks. FOGRA Print Standard Digital Certification, FOGRA Validation Printing System Certification eller Idealliance® Digital Press Certification Program.
Du vil kontrollere farvegengivelsen på det valgte medie i forhold til dine egne referenceudskrivningsbetingelser. Derfor kan du oprette din egen test og definere din egen udskrivningstilstand, egne kvalitetsniveauer, toleranceniveauer og metrikker.
En typisk farvevalideringstest består af nogle få trin:
Før du starter farvevalideringen, skal du kalibrere printeren.
Der udskrives et testdiagram med et farvekontroldiagram.
De anvendte farvestyringsindstillinger for udskriftsjobbet gør, at referenceudskrivningsbetingelserne bliver simuleret så præcist som muligt.
Det er muligt at påbegynde udskrivningen af testdiagrammet både i PRISMAcolor Manager (arbejdsgang for hentning og udskrivning) samt uden for (PRISMAcolor Manager (arbejdsgang for eksternt farvekontroldiagram). Arbejdsgangen for det eksterne farvekontroldiagram kan anvendes, hvis et af de understøttede farvekontroldiagrammer allerede er tilgængeligt på printeren. Et farvekontroldiagram kan f.eks. indgå i et standardtestjob eller udskrives på kanten af et ark i et almindeligt udskriftsjob.
Farverne på det udskrevne farvekontroldiagram måles med et spektrofotometer.
Farveforskellene mellem de målte farver og referencefarverne bliver fastlagt.
Referencefarverne er de farver, der ville blive opnået ved udskrivning med referenceudskrivningsbetingelserne, f.eks. farver på blankt bestrøget medie, sådan som de udskrives på en almindelig offset-trykmaskine, hvis referenceudskrivningsbetingelserne er FOGRA39. I PRISMAcolor Manager bliver referencefarverne (CMYK-værdier) og de tilsvarende Lab-værdier angivet i et referenceværdisæt.
Den traditionelle evalueringsmetode side om side kontrollerer, om udskrevne farver svarer præcist til farverne i referenceudskrivningsbetingelserne. Evalueringsmetoden medierelativ tager i betragtning, at værdierne for papirhvid kan variere for de udskrevne medier og referencemediet. Derfor anvender den medierelative metode en algoritme til at kompensere for de andre hvidpunkter. Evalueringsmetoden SCCA (Substrate-Corrected Colorimetric Aims), som bruges af Idealliance®-tests, er også baseret på den medierelative evaluering.
Der er to målemetoder, der anvendes til farvevalidering: M0 og M1. Målingen M0 betyder, at UV-delen af belysningen ikke tages i betragtning i målingen af farveprøven. M1-målingen omfatter UV-delen af belysningen.
Hvis et medie indeholder optisk hvidt for at gøre substratet hvidere, afviger M0-målingen betydeligt fra M1-målingen. Hvis et medie ikke indeholder optisk hvidt, er M0- og M1-målingen ens.
Nyere referenceudskrivningsbetingelser (f.eks. GRACoL 2013 bestrøget) bruger M1 til at bestemme referenceværdier, mens de ældre (f.eks. GRACoL 2006 bestrøget) anvender M0. Denne målemetode, der er angivet i referenceudskrivningsbetingelserne, anvendes i spektrofotometret ved måling af det udskrevne farvekontroldiagram.
Farveevalueringsmetoderne anvender farvemålinger til at afgøre, om de udskrevne farver ligger tæt nok på deres referencefarver eller ej. Et toleranceniveau eller en grænseværdi indstilles, før evalueringen finder sted. Niveauet angiver, hvor en beregnet forskel stadig er acceptabel, og hvor den ikke er. Et toleranceniveau angives også af en △(Delta)-værdi.
Hvis de målte værdier for farveforskellene er mindre end toleranceniveauerne, der er angivet i referenceudskrivningsbetingelserne, er testen bestået. Ellers er testen dumpet.
Der defineres nogle gange flere toleranceværdier pr. måling. Disse multitoleranceniveauer er også kendt som kvalitetsniveauer. Hvis den målte målingsværdi er lavere end eller lig med toleranceniveauet, består målingen med kvalitetsniveau A. Hvis den målte målingsværdi er højere end alle definerede toleranceniveauer, er målingen dumpet. En farvevalideringstest består kun, når alle måleværdier er lavere end eller lig med toleranceniveauerne. Testresultatets kvalitetsniveau er lig med det laveste kvalitetsniveau for de enkelte målinger.
I PRISMAcolor Manager defineres farvemålinger og deres tilsvarende toleranceniveauer i et metrisk tolerancesæt.