Farveforskelle er forskellene mellem de ønskede farver og de gengivne farver. Disse forskelle kan f.eks. skyldes printermiljøet, printerens tilstand, printerens farveregister, anvendte medier og outputprofilen. Dette emne beskriver, hvordan PRISMAsync sammenligner og viser farveforskelle.
Ønskede farver, udskrevne farver og målte farver kan alle defineres med tre numeriske værdier. Disse tre numeriske værdier danner til sammen et tredimensionelt farverum. Dette gør det muligt at beregne farveforskelle ved at beregne afstanden mellem to farver i et farverum. For eksempel mellem en ønsket farve og den gengivne farve.
Commission Internationale d'Eclairage (CIE) tilbyder følgende CIELAB-varianter til definition af et farverum:
CIE L*a*b* (CIELAB), hvor:
L * repræsenterer lysstyrken (fra 0 til 100)
a* repræsenterer den grønne til røde farveakse (fra -128 til +127)
b* repræsenterer den gule til blå farveakse (fra -128 til +127)
CIE L*a*b*CIE L*C*h* (CIELCh), hvor:
L * repræsenterer lysstyrken (fra 0 til 100)
C* repræsenterer den chroma eller farvemætning, som vises med afstanden fra lysstyrkeaksen (fra 0 til > 100 ved kanten)
h* repræsenterer den farvetone eller farve, som vises med vinklen i forhold til a-aksen (fra -180° til +180°)
C* og h* beregnes ud fra koordinaterne for a* og b* i CIE L*a*b*-modellen. Den samme farve er derfor anført på to forskellige måder: CIE L*a*b* og CIE L*C*h*.
CIE L*C*h*
CIELAB-farverummet er uafhængigt af enheden og baseret på, hvordan mennesker opfatter farveforskelle. Dette er den vigtigste årsag til, at PRISMAsync anvender CIELAB-farverummet til at angive farveforskelle ved hjælp af de farvemetrikker, der er beskrevet nedenfor.
Den mest almindelige CIE-metrik til at angive forskellen mellem to farver i CIELAB er Delta E. PRISMAsync Print Server anvender to varianter af Delta E:
Delta E 1976, △E76, baseret på den beregnede afstand mellem to farver.
Delta E 2000, △E00, baseret på den beregnede afstanden mellem to farver og menneskets opfattelse af farveforskelle.
Forskellen mellem to farver i CIELAB Følgende Delta E00-interval illustrerer, hvordan værdierne af Delta E kan fortolkes for en specifik farveevaluering.
Delta E00 mindre end 1 er ikke synlige for mennesker.
Delta E00 mellem 1 og 2 er synlig ved nøje betragtning.
Delta E00 mellem 2 og 10 er umiddelbart synlig.
For at angive flere oplysninger om farveforskelle end den samlede farveforskel Delta E, anvendes farvetonefejlen △H (Delta H).
Du kan forestille dig Delta H som den farveforskel, der er tilbage, når forskellene i lysmængde og chroma ignoreres.
△L (Delta L) er forskellen på lysmængden mellem de to farver. |ΔL| er den absolutte værdi for △L (Delta L).
Den vægtede |ΔL| lægger mere vægt på farveforskellene for lyse gråtoner, hvor K-værdien er mindre end 50 %. Målet for vægtning er at reducere betydningen af lysmængdefaktoren for meget mørke gråtoner. Mennesker kan normalt ikke identificere fejl i det meget mørke gråtoneområde. Denne definition af vægtning er i overensstemmelse med specifikationen for IDEAlliance G7.
Tæt på gråtoneaksen, dvs. for de næsten neutrale farver, er brugen af Delta H ikke tilstrækkelig. I stedet kan vi foreslå at anvende △Ch (Delta Ch)-metrikken.
Den metrik, der kaldes kulørthed, kan afsløre fejl i gråtonebalancen.
Den vægtede ΔCh lægger mere vægt på farveforskellene mellem sammensatte gråtoner, hvor C er mindre end 50 %. Målet for vægtning er at reducere betydningen af gråtonebalancen for meget mørke gråtoner. Disse fejl i de mørke gråtoner er svære at håndtere og udskrives normalt med sort toner. Denne definition af vægtning er i overensstemmelse med specifikationen for IDEAlliance G7.