Når systemet er snavset til med uhærdet blæk, skal det rengøres. For at arbejde sikkert skal du følge de beskrevne retningslinjer.
Forskellige dele i printeren kan blive snavsede. Kontrollér alle disse dele, når systemet er snavset til med uhærdet blæk.
Når du skal fjerne uhærdet blæk, kan du bruge de vedligeholdelsesmaterialer, der foreskrives til Océ Colorado 1640. Bestil materialerne via din lokale repræsentant:
Nitrilhandsker til håndtering af blæk
Fnugfri klude
Vatpinde
Rengøringsvæske (IPA)
Se oplysninger om de foreskrevne vedligeholdelsesmaterialer i Liste med Océ Colorado 1640-vedligeholdelsesmaterialer.
Bær de nitrilhandsker, der er foreskrevet til Océ Colorado 1640.
Du kan bruge Microflex-handskerne i en time, efter at der er kommet blæk på dem. Efter en time skal du tage nye handsker på.
Du kan kun bære Ansell Touch N Tuff-handskerne i 10 minutter, efter at der er kommet blæk på dem. Efter 10 minutter skal du tage nye handsker på.
Denne rengøringsvæske (IPA) bruges ikke til rengøring af matrixpladen, vedligeholdelsesstationen, aftørreren og rensevæggen samt vedligeholdelsesskuffen.
Når du gør rent, skal du følge proceduren:
Trin |
Handling |
---|---|
1 |
Kontrollér, at printeren ikke udskriver, og at der ikke er noget medie på printervalsen. |
2 |
Tag handsker på. |
3 |
Rengør delen med de fnugfri klude eller vatpinde. Brug så mange, som der er behov for. |
4 |
Om nødvendigt kan du fugte kluden eller vatpinden med den foreskrevne rengøringsvæske og rengøre den igen. |
5 |
Om nødvendigt kan du tørre af med en tør klud og lade væsken fordampe. |
6 |
Bortskaf handsker og andre vedligeholdelsesmaterialer i henhold til lokale bestemmelser. |
Se specifikke beskrivelser af delene i Rengør mediedækslet, Rengør pladen. og Rengør styrepladen, før du udskifter skumgummi og valsesamling.