Loading

Kontrollér, og forbered medier før ilægning

Før du lægger medierne i papirbakkerne, er det vigtigt, at du kontrollerer og forbereder medierne. I dette emne kan du læse, hvordan du kontrollerer og klargør følgende medier:

  • Papir

  • Konvolutter

  • Transparenter

FORSIGTIG
  • Når du håndterer papir, skal du passe på ikke at skære fingrene på kanten af arkene.

  • Opbevar ikke papir på steder, der er udsat for åben ild. Dette kan medføre papirantændelse, der kan resultere i forbrændinger eller ildebrand.

Kontrollere og klargøre almindeligt papir

Når der er ilægnings- og opbevaringsinstruktioner på papiremballagen, skal du følge disse instruktioner.

Når du udskriver på medier, der har fået fugt, kan der komme damp ud fra maskinens outputområde. Årsagen er fordampningen af papirfugtigheden på grund af den høje temperatur i udskrivningsmodulet.

BEMÆRK
  • Brug papir, der er anbefalet af Canon til udskrifter i høj kvalitet.

  • Visse kommercielt tilgængelige medietyper er ikke egnet til dit udskrivningssystem. Kontakt din lokale autoriserede Canon-forhandler for at bestille medier.

Handling

1

Kontrollér, at mediespecifikationerne svarer til specifikationerne for papirbakken. (Mediespecifikationer, Papirinputspecifikationer)

2

Kontroller, at medierne er i god tilstand.

VIGTIGT

Ilæg ikke følgende medier. Dette kan medføre et papirstop.

  • Meget krumt eller krøllet papir

  • Tyndt rispapir

  • Kraftigt papir (mere end 220 g/m² / 80 lb cover))

  • Papir, der er udskrevet på en termisk overførselsprinter

  • Den modsatte side af papir, der er udskrevet på en termisk overførselsprinter

  • Kalkerpapir

3

Fjern emballagen, og luft papirarkene flere gange.

VIGTIGT

Du skal lufte tyndt papir, genbrugspapir, forhullet papir, kraftigt papir, transparenter og fanepapir ekstra godt, før du ilægger det.

4

Juster kanterne af arkene.

5

Hvis papiret er krøllet, skal du glatte det ud.

6

Pak det overskydende medie tæt ind i originalindpakningen, og opbevar pakken på et tørt sted – væk fra direkte sollys eller høje temperaturer.

Kontrollere og klargøre konvolutter

Du kan ilægge konvolutter i alle papirbakker og specialindføringen.

VIGTIGT
  • Udskriv ikke på bagsiden af konvolutterne, siden med flappen.

  • Ilæg ikke følgende typer konvolutter. Det kan medføre et papirstop, snavsede udskrifter eller snavsede maskindele:

    • Krumme, krøllede eller foldede konvolutter

    • Meget tykke eller tynde konvolutter

    • Fugtige eller våde konvolutter

    • Iturevne konvolutter

    • Uregelmæssigt formede konvolutter

    • Konvolutter med hægter eller ruder

    • Konvolutter, der allerede er lukket

    • Konvolutter med huller eller perforeringer

    • Konvolutter med specielt bestrøgne overflader

    • Konvolutter fremstillet af overfladebehandlet farvet papir

    • Konvolutter, der er selvklæbende og bruger farve, lim eller andre substanser, der kan smelte, brænde, fordampe eller udsende lugte ved opvarmning i fikseringsenheden (ca. 200 °C). Smeltet lim kan medføre at konvolutterne lukkes.

  • Når der er en temperaturforskel mellem lagringsstedet og det sted, hvor konvolutterne udskrives, skal konvolutterne tages hen til udskrivningsstedet i tide.

Kontrollere og klargøre transparenter

Transparenter har en forskellig for- og bagside. Kontrollér, at du ilægger transparenter, så udskrivningssystemet udskriver på forsiden.

VIGTIGT
  • Ilæg ikke transparenter, mens udskrivningssystemet udskriver. Dette kan medføre et papirstop.

  • Brug kun transparenter, der er beregnet til dit udskrivningssystem. Andre transparenter kan beskadige udskrivningssystemet.

  • Hold kun ved kanten af arkene, og undgå at berøre udskriftsoverfladen.

  • Hvis transparenterne klæber sammen, skal du lufte stakken meget grundigt og ikke ilægge mere end 100 ark. Brug nye transparenter, hvis det opstår et papirstop.

  • Tag straks de udskrevne transparenter fra outputbakken for at undgå foldede transparenter. Dette kan medføre et papirstop.

Pak det overskydende medie tæt ind i originalindpakningen, og opbevar pakken på et tørt sted – væk fra direkte sollys eller høje temperaturer.